© Wenn.com

Victoria’s Secret-modeller nægtet adgang til showet

Fire modeller er nægtet adgang til Kina, hvor showet afholdes – og Gigi Hadid er heller ikke velkommen

15. november 2017 af Amira Høg Daimar

Der er ikke længe til, at Victoria’s Secret filmer årets undertøjsextravaganza, som denne gang løber af stablen i Shanghai.

Showet er en fantastisk eksponeringsmulighed for de 50 udvalgte modeller, men for fire af dem er eventyret forbi før de overhovedet nåede den glimmerbeklædte catwalk.

Fire modeller er eftersigende blevet nægtet kinesisk visum og kan dermed ikke komme ind i landet. Her er tale om Julia Belyakova, Kate Grigorieva og Irina Sharipova fra Rusland, samt Dasha Khlystun fra Ukraine.

Instagram-brugeren @VSModelSpain har postet et screenshot af en samtale med Khlystun, som bekræfter, at hun ikke deltager i showet. 

© Instagram / @VSModelSpain

Gigi Hadid heller ikke velkommen

Det er stadig uvist, hvorfor Kina nægter de russiske og ukrainske modeller adgang, og rygterne vil vide, at problemet også påvirker øvrige Victoria’s Secret-modeller.

Desuden ønsker mange kinesiske fans, at Gigi Hadid bliver nægtet visum på grund af en såkaldt “racistisk” video, som modellens lillesøster, Bella Hadid, delte tidligere i år. Videoen viser den 22-årige model, der efterligner ansigtsudtrykket på en kage formet som Buddha. Efter Hadid annoncerede, at hun skulle deltage i showet i Shanghai, strømmede det ind med kommentarer på Instagram fra brugere, der beder modellen blive væk. 

Der er dog ingen problemer med Hadids visum, så supermodellen vil spadsere ned ad Victoria's Secrets catwalk sidst på måneden. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste