Myteknuseren: Sandt og falsk om solbriller
Beskytter mørke solbriller bedst? Og bør man gå efter de dyre designermodeller? Få et overblik over alt det, du skal vide, før du køber solbriller
Sol, forår og en masse lyse timer. Foråret er over os og derfor skal sæsonens populære brille findes frem.
Vi kender allerede forårets største solbrilletrend og måske har du allerede købt sommerens brille, men hvor gode er dine solbriller egentlig? Hvor meget beskytter de med UV-strålerne? Hvilke glas skal du gå efter? Og er billige solbriller lige så gode som dyre designermodeller?
Optikerforeningen har sat seks populære myter under lup. Se, hvad der er sandt og falsk.
1. UV-stråler er kun farlige om sommeren
Falsk: Selv om UV-intensiteten varierer efter sæson, er UV-stråling til stede hele året. Du kan hverken se eller mærke solens UV-stråler, men lige som solen kan skade huden, kan for meget sol også skade dine øjne. Det kan ske en varm forårsdag i haven, en sommerdag på stranden eller en kold vinterdag på skipisterne. Derfor er det vigtigt at beskytte dine øjne året rundt.