Så lang tid tager det at lave en Hermès-taske
Vi har besøgt det franske luksusmodehus i Paris og oplevet, hvordan man skaber moderne design med de samme teknikker som for 180 år siden
Hermès’ nye, eksklusive taske, Verrou, sender tankerne på udflugt. Til hestestalde og skattekister. Eller til Paris, hvor vi har besøgt det franske luksusmodehus og set, hvordan trådene til husets tasker i dag trækkes med samme teknikker, der er brugt til deres sadler og seletøjer igennem 180 år, og hvordan alt læder udvælges med omhu.
Udefra er der ikke meget, der røber, hvad der foregår i den moderne bygning i den parisiske forstad Pantin. Men bag facaden og den tunge glasdør, forbi den læderbetrukne disk og vagterne, åbner sig et atrium i alle bygningens etager, og det er på dem, at nogle af verdens dyreste lædertasker bliver til. Vi er i det franske luksusbrand Hermès’ værksted, hvor tasker som de klassiske Birkin og Kelly og det nyeste skud på stammen, Verrou, først bliver formet og syet og dernæst pudset og pakket til at komme ud i Hermès’ eksklusive butikker verden over – herunder den nye butik, der netop er åbnet på Højbro Plads i København.
I bygningens midterste etager sidder håndværksspecialister dybt koncentreret og arbejder med taskerne. Hver håndværker er oplært hos Hermès og producerer i gennemsnit to tasker om ugen fra skind til færdig taske. Ingen må overtage andres arbejde undervejs, for selvom taskerne umiddelbart ser ens ud, så hedder det sig, at Hermès’ håndværkere altid kan genkende deres egne tasker på armen af en kendis eller på en række i butikken.
Alle har de deres egen måde at holde læderet på og hver deres personlige tag på de komplicerede, håndsyede stikninger, der holder læderet sammen, ligesom de har hver deres sæt værktøj, der følger dem igennem deres karriere hos Hermès.
Taskerne bærer deres signatur og vil til enhver tid kunne spores tilbage til dem. Derfor er ansvaret i forhold til og stoltheden over deres arbejde også stor, og fra en skærm i atriummet kan de følge dagens handler i Hermès’ originale flagship-butik på Rue du Faubourg Saint-Honoré i Paris.
Inspiration fra hestestalden
Det er her på værkstedet, at vi ser nogle af de første udgaver af husets nyeste taske, Verrou. En minimalistisk dametaske i to størrelser med en asymmetrisk flap, der lukkes i den ene side af en kompleks og signifikant lås, der minder om slåen til en hestestald.
“Verrou fanger virkelig husets ånd. Den er klassisk med sine rene linjer, men har samtidigt et nutidigt twist,” siger Catherine Fulconis, der er ansvarlig for lædervarer hos Hermès.
“Låsen er virkelig interessant, ikke alene fordi den er uhyre kompleks med sine cirka 25 metaldele, men også fordi den sender tankerne på udflugt. En lås er jo noget, man bruger til at passe på noget dyrebart, og tasken får mig altid til at tænke på en skattekiste,” fortæller hun om låsen, der også har givet tasken sit navn, da Verrou betyder slå eller bolt på fransk.
Taskens design er faktisk slet ikke nyt. Den blev første gang skabt i 1938 af Robert Dumas-Hermès, der var både designer og arkitekt og havde giftet sig med oldebarnet til grundlæggeren Thierry Hermès.
“Verrou var oprindeligt en clutch, men da vi sidste år gik vores arkiver igennem, faldt vi så meget for designet, at vi bad vores designstudio om at gentænke modellen som en taske i to størrelser – en til aftenbrug og en til dagligt brug. Der var mange detaljer, der skulle tænkes på ny, for eksempel hele taskens funktionalitet, og hvordan vi bruger vores tasker i dag. Det betyder blandt andet, at der er en flad, åben lomme bagpå til ens telefon, så den er nem at få fat i. Dem, der havde en sådan taske, da den først blev designet, havde ingen mobiltelefon, men til gengæld en chauffør. Sådan er det jo ikke i dag, hvor en taske også skal være praktisk og passe til en moderne kvindes dagligdag,” siger Catherine Fulconis, der har været ansat hos Hermès i ti år.
“Læder er jo ikke bare læder”
Verrouen lanceres i år i en stor udgave i struktureret kalveskind og i en lille udgave i poleret alligatorskind og gedeskind. Hermès arbejder med over 30 forskellige slags læder, der hvert har sit visuelle udtryk og sine egenskaber, der passer til husets cirka 50 forskellige taskemodeller – som i hver kollektion kommer i mere end 200 kombinationer af læder og farver. Fra afdæmpede til skrigende farver, fra naturligt kalveskind til indfarvet struds og krokodille.
Catherine Fulconis hiver to typer læder ud af en mappe: Box-kalveskind, en af de ældste læderkvaliteter, Hermès har brugt til sine tasker, med en glat, nærmest skinnende overflade, og Barénia, en tykkere læder, der oprindeligt er blevet brugt til Hermès’ rideudstyr med en nærmest voksetoverflade, der er resistent over for ridser og modstandsdygtig over for regn og derfor er perfekt til eksempelvis sports- og rejsetasker.
“Læder er ekstremt fascinerende for mig. Primært fordi det var vores første materiale til vores første kunder, hestene, og derfor begyndelsen på hele vores historie og den arv, vi tager med os i alle vores produkter. Men også fordi læder jo ikke bare er læder. Der findes så mange typer og måder at behandle det på, som vi bruger mange år på at udvikle og forfine. Vi har store krav til vores leverandører, og skindet skal være fejlfrit og ‘levende’, forstået på den måde at der ikke må være ar eller misfarvninger, der er dækket til, og derefter skal indfarvningen og efterbehandlingen være perfekt.
Vi plejer at sige, at læderet hos Hermès er et så levende og sensuelt materiale, at det besvarer enhver berøring. Vores lædereksperter er som vin-connaisseurs, der kan kende vin på duften. De kan mærke læderets kvalitet med deres fingerspids,” fortæller Fulconis, der selv er klædt i en skriggul læderjakke fra Hermès’ sommerkollektion 2017 i kalveskind så blødt, at det føles som både smør og silke.
“Materialet, håndværket og designet er så vigtigt for os, og det vil aldrig være en Hermès-taske, hvis ikke alle tre ting er af højeste kvalitet. Vi stræber aldrig efter at lave en it-taske. Alene det at få læderet til at passe med metaldelene kan tage op til et år i udviklingen, og det kan tage os fem-seks år at udvikle en ny type behandling af skind. Det er de langvarige værdier som autenticitet, integritet og stor håndværksmæssig kunnen, der er ‘it’ for os. Men med det sagt, så synes jeg, at Verrou rammer noget tidløst, der samtidigt er moderne og passer i tiden, så jeg håber, den bliver taget godt imod,” slutter hun.
