De smukkeste brudetrends i 2018

Skal du snart ned ad kirkegulvet? Lad dig inspirere af året mest betagende brudekjoler, der spænder fra glitter og store ærmer til den perfekte slå-om kjole

Brudekjoler og brudetrends i 2018
© Pinterest

Hvis du er blandt de heldige, der skal giftes i år, kredser dine tanker formentlig særligt omkring én ting: Dit brudelook.

Nedenfor har vi samlet 2018's største brudetrends, hvilket måske vil gøre det lidt lettere at finde den perfekte kjole til den store dag.

Psst ... Så meget (mere) kommer dit bryllup til at koste

Lilla

Årets Pantone-farve er udråbt til at være farven ultra violet, og derfor spår mange, at flere brude vil vælge at udsmykke brudebuketten med lilla blomster.

Dyb udskæring

Denne trend er perfekt til dig, som gerne vil vise lidt ekstra hud på den store dag.

Glitter

I år er glitter-makeup igen blevet populært – og nu har tendensen også fundet vej til brudekjolerne, hvorfor flere vil vælge at gå ned ad kirkegulvet i en glitrende model.

Med bindebånd

Slå-om kjoler hittede i 2017, og nu har trenden også slået sig fast i brudekjolernes verden. Snittet giver et smukt boheme-look, er flatterende på stort set alle kropstyper, og det oplagte valg, hvis du gerne vil bære noget langt, men stadig vise benene frem.

Transparant

De transparante lag bliver en stor trend for 2018’s brudekjoler. De florlette materialer giver en smuk kjole med et let og elegant udtryk, som er den store dag værdig.

Helt naturligt

Selvom glitter dominerer brudekjolerne i år, skal brudemakeuppen modsat være mere nedtonet, da det naturlige look er den største tendens inden for både hår og makeup.

Fremhæv øjnene med brune jordfarver, fyld læberne ud med en læbestift i en gammelrosa nuance, og sæt håret i en løs knold, hvor der gerne må hænge lidt løse afstikkere foran.

Store ærmer

Du har formentligt set de store ærmer i alverdens udgaver på diverse streetstyle-darlings, og nu indtager ærmerne også den moderne bruds kjole.