SkønhedMode Se kollektionerne, der har defineret sæsonens mode Se kollektionerne, der har defineret sæsonens mode Britisk og viktoriansk stil, urban edge og western – forårs- og sommermoden har mange inspirationskilder. Se de vigtigste kollektioner fra denne sæson © Anna Stokland Af Redaktionen | Opdateret 24.03.18 De mest nytænkende. Dem, der siger så meget om den tid, vi lever i. De smukkeste. Og de overraskende.Se, hvilke forårs- og sommerkollektioner, der har været med til at definere moden denne sæson. 1/9 © Anna Stokland Prada Miuccia Prada er denne sæson præget af tidens politiske miljø og den manglende ligestilling. De kæmpe lokaler i Pradas hovedkvarter, tøjet og taskerne var udsmykket af kvindelige tegneserietegnere og mangakunstnere, og kollektionen var tænkt som et blankt lærred, kvinderne fik lov til at udsmykke. 2/9 © Anna Stokland Burberry Kollektionen fra Burberry var et portræt af britisk stil – fra aristokratiets excentricitet til gadens eklektiske miks. Traditionelt britisk håndværk, mønstre og materialer blev på fineste vis sammensat med tracksuitlignende bukser, anorakker og T-shirts. Chunky strømper parret med feminine stiletter og kasketter stylet med voluminøse, glitrende øreringe fremhævede kontrasterne i kollektionen. 3/9 © Anna Stokland Loewe Loewes kollektion er inspireret af kvinder, der er brudt fri af deres vante rammer for at rejse verden rundt. En mere bohemet Loewe-kvinde end tidligere, der har pakket britiske Liberty-print, indiske paisleymønstre, traditionelle, håndvævede materialer fra Sydamerika og patchwork fra USA i kufferten. Kollektionen havde som altid humor og var samtidig enkel og brugbar, men med charmerende detaljer. 4/9 © Anna Stokland Hermés Nadège Vanhee-Cybulski, som er chefdesigner hos Hermès, er denne sæson gået sine egne veje med mønstre, smalle silhuetter og farver, men der er stadigvæk ingen tvivl om, at det franske modehus har sine fødder godt plantet i stigbøjlerne. Tern var et stort tema – både de klassiske engelske og også de mere grafiske af slagsen. En smuk og brugbar kollektion i luksuriøst håndværk i de bedste kvaliteter. 5/9 © Anna Stokland Louis Vuitton Nicolas Ghesquières kollektion for Louis Vuitton kombinerede de mest usandsynlige ting i ét outfit. Frakker i brokade sammensat med korte, sportsinspirerede shorts i forskellige nuancer. Inspiration fra datiden sammensat med tendenser fra nutiden fik kollektionen til at ligne noget fra fremtiden – især de omtalte sneakers så ud, som om de havde været en tur i tidsmaskinen og var landet i 2018 i stedet for 2098. 6/9 © Anna Stokland Tommy Hilfiger 90’ernes grunge er tilbage hos Tommy Hilfiger. Gigi Hadid åbnede (igen, igen, igen) showet på bedste punkmanér i oversized frakke, ultrakorte, afklippede denim-shorts, sexede lårlange strømper og en hængelås om halsen. Key items som vinylbukser, læderjakker, ternede skjorter og huer fik selskab af Tommy Hilfigers uundgåelige amerikanske farver blå, rød og hvid. 7/9 © Anna Stokland Boss Boss formår sæson efter sæson at kreere kollektioner, der både er klædelige og klassiske med et twist. Denne sæson var den enkle slip dress nytænkt med synlige syninger, den klassiske peacoat havde fået en voluminøs krave og det traditionelle jakkesæt mere volumen end tidligere. Farverige accessories fuldendte kollektionen. 8/9 © Anna Stokland Michael Kors Michael Kors er kendt for sine feminine silhuetter, farver og print, og denne kollektion er ingen undtagelse. Lilla og lyserøde pasteller var gennemgående, og følelsen af en afslappet tur til stranden blev fuldendt med strandtasker, bikinitoppe, klipklapper og tie dye-trøjer i cashmere. Med florlette kjoler, silkenederdele og chunky strik har Michael Kors skabt en kollektion, som taler til de fleste. 9/9 © Anna Stokland Del artiklen article.link-copied Mode Ny sko gør det muligt at hoppe i de høje hæle og alligevel danse natten lang (uden at skifte) Endelig! Victoria Beckhams high street kollektion er landet – og bliver revet væk i skrivende stund! Ganni hyrer profil fra et af verdens største internationale modehuse Streetstyle: Her er de sejeste outfits fra modeugens anden dag Mest sete 1 Endelig! Victoria Beckhams high street kollektion er landet – og bliver revet væk i skrivende stund! 2 Ganni hyrer profil fra et af verdens største internationale modehuse 3 Maria Fantino: "I dag kan jeg godt kigge tilbage og tænke: Hvorfor var jeg ikke også en belieber?" 4 Denne forårskollektion fejrer livets flygtige øjeblikke – og er fyldt med stærke tendenser