© Anna Stokland

Sidste års store sandaltrend dominerer også 2018

Måske behøver du slet ikke investere i et nyt par sandaler i år?

13. maj 2018 af Amira Høg Daimar

Siden H2O’s badesandal fik sit store comeback i 2013, har alle fra Stine Goya og Kopenhagen Fur til Gucci lavet stilfulde fortolkninger af den enkle silhuet.

De seneste år har badesandalen fået konkurrence fra mindre praktiske og langt fra vandafvisende versioner af de såkaldte slides, der er kendetegnet ved kun at have en strop henover foden, så man kan ‘slide’ (glide, red.) lige ned i sandalen.

I år er slides stadig den største trend indenfor sandaler, og du kan med fordel gå efter et opsigtsvækkende par, der er dekoreret med plastikblomster, fjer, pels eller klare farver. Takket være Chanels forårskollektion er transparent plastik en af tidens absolut største tendenser, fjer og pels er gengangere fra sidste år, og friske nuancer som gul og lyserød er ikke til at komme udenom denne sommer.

Vi har samlet fem skarpe bud på slides herunder. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste