Derfor bruger du forskellige skostørrelser i hver butik
© Anna Stokland

Derfor bruger du forskellige skostørrelser i hver butik

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor du bruger forskellige skostørrelser i de forskellige butikker?

29. juli 2017 af Anne Amdi

Det kan være svært at finde den korrekte størrelse i både tøj, undertøj og i særdeleshed sko, og det er enormt frusterende – særligt, hvis du shopper på nettet og ikke har mulighed for at prøve skoene først. Men hvorfor varierer størrelsen egentlig så meget?

The Mirror har undersøgt sagen ved at lægge vejen forbi en stribe velkendte highstreetbutikker, inklusiv H&M, New Look, Topshop og River Island. Resultatet viste ikke overraskende, at den udsendte kunne passe hele tre forskellige størrelser, som ikke alene varierede fra butik til butik, men også fra sko til sko. 

Årsagen er at mange butikkerne har flyttet størstedelen af deres skoproduktionen til Asien:

“Før i tiden var der færre butikker, der solgte sko, og der blev brugt nogle faste standardstørrelser, men da efterspørgslen efter prisvenlig mode steg, lavede hver virksomhed sine egne individuelle størrelsesformer. Det forklarer, hvorfor der er en stor variation på highstreetmarkedet,” siger Matthew Fitzpatrick, som er ortopæd hos The College of Podiatry.

Sådan sikrer du dig, at du køber den rigtige størrelse

1. Din skostørrelse er den størrelse, der passer bedst – og ikke blot det nummer, du plejer at bruge.

2. Prøv skoene om eftermiddagen, da dine fødder har nemlig tendens til at hæve sent på dagen. Dermed undgår du fodtøj, der strammer. 

3. Hvis der er muligt, skal du altid måle dine fødder først. På den måde kan du være sikker på, at skoene er helt perfekte til dig. 


ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste