Læs også

By Malene Birger - uden Malene Birger

Malene Birger fortsætter med at designe, selvom hun har solgt sine 49 procent af aktierne til IC Companys.

Malene Birger sælger firmaet - og fortsætter som chefdesigner

Salget sker, så Malene Birger kan hellige sig at designe tøj og ikke skal bruge tiden på den forretningsmæssige side af selskabet

25. oktober 2010 af Costume #danske designere #by malene birger

Er du også fan af Malene Birgers feminine og sofistikerede designs, så bare rolig - Malene Birger fortsætter med at designe kollektionerne, selvom hun har solgt sin del af selskabet. IC Companys har købt de 49 procent af aktierne, som Malene Birger hidtil har ejet, og dermed ejer IC Companys hele mærket.


By Malene Birger efterår/vinter 2010.

IC Companys har været med, siden By Malene Birger blev grundlagt i 2003.
"IC Companys har været med mig hele vejen. Sammen har vi arbejdet hårdt mod fælles mål og værdier for fremtiden. Jeg er sikker på, at det er den naturlige forretningspartner for mig og vores fælles drømme. Og fremtiden kræver forandringer," siger Malene Birger til Ritzau.
Salget sker, så Malene Birger kan hellige sig at designe tøj og ikke skal bruge tiden på den forretningsmæssige side af selskabet.
IC Companys står også bag mærker som Inwear, Tiger of Sweden og Part Two.


By Malene Birger efterår/vinter 2010.

Nyheder