Love is not a crime
© Scoop Models, Won Hundred, Amnesty International

Ny T-shirt støtter homoseksuelles rettigheder

Won Hundred lancerer i samarbejde med Scoop Models og Amnesty International en T-shirt til fordel for homoseksuelles rettigheder

1. august 2017 af Josefine Klint

Retten til lighed på tværs af køn, race og seksualitet er langt fra lige så udbredt i resten af verden, som den er i Danmark. Scoop Models, Won Hundred og Amnesty International har skabt et samarbejde, der sætter fokus på forfølgelser af homoseksuelle mænd i Tjetjenien. 

Kampagnens budskab er “Love is not a crime,” hvilket står trykt på den unisex T-shirt, der er kernen i samarbejdet. T-shirten skal øge opmærksomheden på problemstillingen i Tjetjenien og skaffe midler til at bekæmpe den. Kampagnen markerer, at kærlighed ikke kender køn eller grænser og fremviser modeller af alle typer seksualitet. 

Love is not a crime

I Tjetjenien betragtes homoseksualitet som en forbrydelse, hvor formodede homoseksuelle mænd bortføres og mishandles til at opgive navne på andre LGBT-personer. 

Det er muligt at støtte projektet om lige menneskerettigheder ved at købe unisex T-shirten. Alt overskuddet går ubeskåret til Amnesty Internationals arbejde, samt kampen for at forbedre forholdende for forfulgte homoseksuelle mænd i Tjetjenien.

T-shirten lanceres 3. august under den københavnske modeuge og forhandles eksklusivt i Won Hundreds butikker samt på Wonhundred.com og Amnesty.dk

Du kan se kampagnevideoen her:

Måske er du interesseret i ...

Seneste