Læs også

Moderedaktørens denimfavoritter

Jakke fra Urban Outfitters til 490 kr., blazer fra Tiger of Sweden til 2.000 kr. og kjole fra Diane von Furstenberg til 3.000 kr.

Tag med til årets shoppeevent

Mere end 50 butikker i Indre By i København holder ekstraordinært åbent, når der er Fashion after dark

10. august 2011 af Lea Østergaard Andersen #fashion after dark

Gun-Britt Zeller

SE HELE GUIDEN TIL FASHION AFTER DARK - KLIK HER.

På Facebook har vi oprettet en event for Fashion after dark. Tilmeld dig eventen - klik her.

Intens shopping. Om aftenen. I København. Inklusive rabatter, overraskelser og masser af champagne. Costume har skabt Fashion after dark til dig 29. september. Få 5 shoppelystne kvinders tips til en fuldendt shoppeaften.

Frisøren Gun-Britt Zeller



Det vil jeg lede efter:


Elegant og boyish. Med lidt stumpede bukser til. Og eventuelt seler og en T-shirt eller skjorte." Jakke fra Baum und Pferdgarten 1.699 kr.


"Man er jo altid på udkig efter et par nye sko, er man ikke? Jeg leder i øjeblikket efter høje hæle og flade sko i herrestil." Sko fra Jil Sander til 3.200 kr.

Her skal jeg helt sikkert hen:

“Jeg vil rigtig gerne over til Birger Christensen for specielt at se den nye Lanvin-butik, og hvad de har fået fra Tom Ford. Jeg er meget vild med de to mærker. De er glamourøse og rå på samme tid,” siger 61-årige Gun-Britt Zeller.

Fashion after dark-event:

Visning af nye mærker Tom Ford, Céline og Stella McCartney og ny Lanvin-shop hos Birger Christensen, Østergade 38.

Mit bedste late night-shoppetip:

“Det er hyggeligt at gå rundt i Københavns stræder sent efter arbejde og shoppe. Der er en anden ro over byen på det tidspunkt. Og det er godt at have et par høje hæle i tasken. Det gør det nemt at switche ens outfit til det mere festlige. Plus at have en Styling spray fra GB by Gun-Britt i rejsestørrelse, som lige kan pifte ens hår op efter en lang dag.”

Julie Ølgaard

Skuespillerinden Julie Ølgaard



Det vil jeg lede efter:


"Den model er så fucking fantastisk. Jeg har allerede tre par. Og de her er en drømmekombi: Denim og læder." Jeans fra Just Female til 1.500 kr.


"Sko er personlighed, og det er ofte dem, der giver mit outfit attitude." Sko fra Yves Saint Laurent til 3.500 kr.

Her skal jeg helt sikkert hen:

“Mulberry er min yndlingsbutik i København. Jeg er lidt en taskefanatiker. Og stemningen kan kun blive bedre med smuk musik, så jeg kommer. Og går gerne derfra med den nye Mulberry Carter Double Handle Bag i grå. Den er så flot, og guldkæderne gør den rå. Den er min,” siger 29-årige Julie Ølgaard, som du kan se i Vild med comedy på TV Zulu og fra 17. september i forestillingen Der døde du på Café Teatret

Fashion after dark-event:

Koncert med Panamah hos Mulberry, Østergade 13.

Mit bedste late night-shoppetip:

“Det er skønt at shoppe om aftenen. Jeg gjorde det tit, da jeg boede i L.A. Du kan få noget mere ud af dagen, og netop fylde på aftenen, hvor du jo har tiden. Synes du skal gå efter din mavefornemmelse. Ikke overtænke det hele. Hvis du kan lide den, så køb den. Og dur den slet ikke: Byt den senere.”

Lucy Love

Sangerinden Lucy Love



Det vil jeg lede efter:


"Tidløst, men stadig skarpt. Mønster er stort for mig. Kører super med Dr. Martens - mine favoritstøvler." Jakke fra Urban Outfitters til 490 kr.

"De passer til alt, og er den ideelle basis til det meste. Og dem, jeg har, er ved at falde fra hinanden." Jeans fra Acne til 1.300 kr.

Her skal jeg helt sikkert hen:

“Jeg har altid været fan af H&M og deres koncept. Og når jeg kan spare, kan jeg jo købe noget mere, så jeg skal da lige derind. De sampler highend-ting og gør dem tilgængelige. Og de er stadig progressive,” siger 26-årige Lucy Love, som du kan opleve på Store Vega 28. oktober, på tour i Danmark i november og på tour i Australien i november-december.

Fashion after dark-event:

15 procent hos H&M, Amagertorv 23 og Østergade 32.

 

Mit bedste late night-shoppetip:

“Det er fedt, når der sker noget i butikkerne. Jeg vil tjekke så meget som muligt. Tit så scanner man lige en butik og så hurtigt videre. Bliv lidt længere, når nu butikkerne disker op med mad og musik - musik gør alt bedre.”

Rikke Agnete Dam

Costumes chefredaktør, Rikke Agnete Dam



Det vil jeg lede efter:


"Gotta have it. Den perfekte farve: Den er ikke sort - som nogle ville sige, at jeg har en del af - og den er ikke for, nå ja, farvet." Kjole fra Diane von Furstenberg til 3.000 kr.

"Helt fin og tynd. Kan passende prøve den, når Costume styler med Georgen Jensen-smykker til Fashion after dark." Ring fra Georg Jensen til 18.500 kr.

Her skal jeg helt sikkert hen:

“Må bevæge mig i hastig fart hen til Baum und Pferdgartens butik. Deres efterår/vinter-kollektion er nemlig så pæn, at noget af den skal med mig hjem. Den er som altid originalt tænkt og virkelig fint forarbejdet. Og så er den mere stilren end ellers. Der er skruet ned for de skøre ting, som personligt ikke er mig,” siger Rikke Agnete Dam, 36 år.

Fashion after dark-event:

20 procent hos Baum und Pferdgarten, Vognmagergade 2.

Mit bedste late night-shoppetip:

“Få fat i en guide, læg en plan. De to timer går så hurtigt. Derfor kan det også være en ret god idé at følges med nogen, som er interesserede i det samme som dig - du har ingen shoppetid at spilde. Men husk: at få prøvet tingene. Sidder kjolen, som du forestiller dig? Det tager trods alt kortere tid end at skulle hele vejen tilbage for at bytte.”

Maiken Winther

Costumes moderedaktør, Maiken Winther

Det vil jeg lede efter:

"Jeg mangler en enkel frakke i en anden farve end sort. En gå ud-frakke. Hele min garderobe er sort og kunne godt trænge til bare et lille tone-løft." Frakke fra Cos til 1.125 kr.


"Jeg er storforbruger af blazere. Den skal være vinterlig og superminimalistisk." Blazer fra Tiger of Sweden til 2.000 kr.

Her skal jeg helt sikkert hen:

“Elsker pizza, elsker øl og elsker Line & Jos smykker. Så jeg skal helt sikkert forbi Line & Jos butik og hænge lidt ud. Og krydse fingre for, at den fine gave lander i mit skød. Uanset hvad det er, vil det klæde mig. Jeg ved det. Synes deres mørke smykker er superseje,” siger Maiken Winther, 32.

Fashion after dark-event:

Pizza, øl, lodtrækning om fin gave og 10 procent hos Line & Jo, Gothersgade 27.

Mit bedste late night-shoppetip

“Nyd, at du ikke skal stæse ind til byen efter arbejde for at nå din shopping. Du kan endda nå hjem inden, skifte tøj og friske dig op. Så føles alting altså bare så meget lækrere og lettere. Og ja tak til champagne. Tipsy shopping er slet ikke nogen dårlig idé.”

Om Fashion after dark

Fashion after dark - efterårets shoppeevent:

Hvad: Late night-shopping i København. En god portion af butikkerne i Indre By holder ekstraordinært åbent om aftenen, mange af dem giver dig ekstra oplevelser fra rabat til koncerter, og alle er velkomne. Kom shoppe-glad. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at tilmelde dig eventen.

Hvor: I og omkring Østergade og Amagertorv i København.

Hvornår: Torsdag 29. september fra klokken 19 til klokken 21.

What to do: Tjek Costume.dk mandag 12. september. Her kan du se programmet for Fashion after dark, og i hvilke butikker du kan hente en miniguide til shoppeeventen ganske gratis.



På Facebook har vi oprettet en event for Fashion after dark. Tilmeld dig eventen - klik her.

Nyheder