Kourtney Kardashian
© Wenn.com

Derfor kan din hårvask give dig akne

Døjer du indimellem med urenheder? Det kan sagtens hænge sammen med måden, du vasker dit hår på

17. maj 2018 af Anne Merete Thorstensen

Du tænker måske ikke så meget over din baderutine, som nok ser nogenlunde sådan her ud: shampoo, skyl, balsam, vask kroppen, og skyl igen. 

At vaske kroppen, mens balsamen blødgør håret, virker oplagt, da du dermed sparer tid – men det kan faktisk give dig akne.

Ifølge et opslag på Kourtney Kardashians hjemmeside vasker vi vores hår helt forkert, hvis vi vil undgå, at vores hud slår ud. I opslaget forklarer hudekspert Christie Kidd, at når man skyller balsam ud af håret samtidig med, at man skyller sæbe af kroppen, vil balsamen højst sandsynligt efterlade olierede rester på ryg og ansigt. 

Olien i balsamen er god for dit hår, men din hud har ikke godt af det fedtede lag, der kan resultere i tilstoppede porer og uren hud.

For at undgå dette anbefaler Christie Kidd, at man adskiller hårvask og kropsvask. Kidd understreger vigtigheden af at vaske balsamen helt ud af håret og derefter sætte håret op, før man sæber huden ind. 

Måske er du interesseret i ...

Seneste