Hår farvning hjemme
© Anna Stokland

Dette skal du undgå, når du farver håret derhjemme

En ekspert guider til de typiske fejl, som man begår ved hjemmefarvning af håret. Læs med her, og bliv klogere på kunsten at farve hår

2. april 2018 af Sonia Uppal / Laura Marie Kragelund

Mange tyer til at farve håret selv, når de ønsker at give lokkerne nyt liv. Desværre kan det også nemt gå galt, og i værste fald skal du en tur til frisøren for at få udrettet skaden, og ender med en langt større omkostninger end forventet.  

Så før du går igang med at farve håret derhjemme skal du læse med her, hvor hårekspert Siri Myhre deler sine bedste råd til hjemmefarvning. 

Hvilke fejl blive oftest begået ved hjemmefarvning? 

“Den største fejl er, at man bare kaster farven i håret uden noget system. Man må gå ryddeligt og systematisk til værks, hvis du ønsker et jævnt og fint resultat.”

Hvordan farver man rigtigt?

“Start med at dele håret ind i små sektioner, så du får arbejdet med mindre områder, og bevæg dig gradvist ned, små partier ad gangen. Det er en helt særlig teknik, som bruges, hvilket er grunden til, at frisører anbefaler, at man får håret farvet hos en professionel.”

Hvad bør man tænke over, hvis man vil lykkes med hjemmefarvning?​

“Underlag, hvordan håret ser ud, før man farver det, hvilket resultat, man ønsker og hvilket udstyr, man skal bruge, for at opnå det. Det største problem ved hjemmefarvning er dog undertoner. Det aspekt er noget, som vi frisører bliver undervist i, og som kræver en del erfaring og derfor er umuligt for andre at vide. Man kan ikke bare tage en æske ned fra hylden, som er prydet med en mørkhåret model, og tænke, at resultatet bliver identisk. Den eneste farve, som du kan gøre det med, er sort.” 


Hvad er et typisk problem, som kvinder kommer med til frisøren?

“Vi oplever oftest, at kunder med blondt hår kommer for at få en SOS-behandling. De har altid været lyse, og ønsker at farve håret mørkere – og dette kan gå frygteligt galt. Afblegning, striber og balayage er behandlinger, som jeg absolut ikke anbefaler at prøve på egen hånd. Efter en blegning vil der altid forekomme gule toner, og samtidig slider det meget på håret. Derudover er det også svært at få et pænt resultat ved afblegning.”

Og hvor dyrt kan det blive at reparere?

“At reparere en mislykket hjemmefarvning kan koste alt imellem 1.000 til 10.000 kroner. Det kommer helt an på, hvor ødelagt håret er, og hvad der skal til for at fikse det. At reparere hjemmefarvede lokker tager også meget længere tid, end hvis du havde farvet håret hos frisøren.”

Hvad er dit bedste tip, når det kommer til hjemmefarvning?

“Mit bedste tip er at gå til en frisør. Hvis du synes, det er for dyrt, kan du bestille tid hos en frisørskole. De bruger altid meget længere tid på behandlingen, men derimod slipper man for store overraskelser, som kan være svære at undgå, hvis du vælger at farve håret på egen hånd.”


ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF

Måske er du interesseret i ...

Seneste