Få sæsonens it-frisure med 3 madvarer

Vil du have en af sæsonens hotteste frisurer? Alt, du skal bruge, er disse effektive og plejende ingredienser, som med garanti gemmer sig i dit køkken

Hår: Få 2017 it-frisure og velplejede hår med disse 3 madvarer
© Anna stokland / Versace SS17

2017 byder på mange spændende frisurer, men der er især fokus på det lange og helt glatte hår. For at blive opnå den glatte frisure, kræver det først og fremmest velplejet hår, der ikke kruser, og som fremstår lækkert frem for slidt.

Heldigvis er hjælpen ikke længere væk end i dit køkken, hvor du formentligt har en af disse tre ingredienser stående klar.

Æblecidereddike

Det danske grundvand består af hårdt vand, hvilket vil sige, at det er meget kalkholdigt. Kalken sætter sig i dit hår, hver gang du vasker det, hvilket kan give håret et trist kalkslør. Derfor er det en god idé at rense håret fri for kalk en gang imellem, og her kommer æblecidereddike ind i billedet.

Vil du gerne give håret en rens, som vil efterlade det helt blødt og lækkert, så bland to teskefulde æblecideredikke med din normale dosis shampoo. Brug blandingen, som du ville med din normale shampoo, og skyl derefter håret ordentligt igennem. Denne proces vil fjerne kalksløret og kan gentages omkring hver anden uge.

Kokosolie

Nøglen til sundt hår skal findes i din hovedbunds velbefindende. Derfor er det vigtigt, at du også plejer din hovedbund, hvilket kokosolie er velegnet til. Giv dig selv en hovedbundsmassage med opvarmet kokosolie, så det er nemmere at arbejde med, og lad gerne olien sidde så længe som muligt og minimum i ti minutter.

Massagen vil stimulere hårrødderne og fugten fra olien vil være god for hele din hovedbund, især her om vinteren, hvor hovedbunden, ligesom resten af din hud, kan blive meget tør.

Psst ... Den tørre hovedbund kan også afhjælpes ved at bruge din balsam på denne måde

Honning

Den gyldne, søde honning er en af naturens skønneste ingredienser, fordi den har en rensende og fugtende virkning på både hud og hår. Derfor kan du give dit hår en fugtende maske ved hjælp af honning.

Bland enten honningen op med en olie, eller brug den alene i håret, hvor du lader den sidde i omkring ti minutter, inden du skyller den grundigt ud af håret. Og bare rolig, selvom honning er utroligt klistret, så er det nemt at vaske ud.

ALT DET DU IKKE VIL GÅ GLIP AF