8 inspirerende frisurer til dig med kort hår

Lad dig inspirere af disse smukke korthårsfrisurer – uanset om du allerede har kort hår eller overvejer at lade det lange hår falde.

kort-hår-page-1

Kort hår?

Har du allerede kort hår og leder efter inspiration til at sætte det, eller går du og overvejer at lade de lange lokker falde, vil du finde inspiration i disse otte smukke frisurer. De korte frisurer er lige dele cool og elegante: Tænk bare på det millimeterkorte hår, som, uanset årti og fremherskende tendenser, altid vækker opsigt, eller den korte, skarpe page, der er lige så elegant i dag, som den var i 80'erne på Michelle Pfeiffer i filmen Scarface.

Find din favorit, når vi lister de flotteste korthårsfrisurer, der favner alt fra den helt korte frisure til den mellemlange page a la modellen Kaia Gerber.