Vinterens bedste håndcreme til tasken

Kulde og håndsprit udfordrer hænderne. Vi guider til håndcremer, som giver akut lindring til dine tørre hænder.

Håndcremer
© Anna Stokland

Vinterens kulde er altid hård ved vores udsatte hænder. I år er behovet for fed pleje endnu større, da hændernes hudbarriere også er udfordret af flere måneders daglig afspritning og hyppig håndvask. Det er derfor en god idé at smøre med en god håndcreme, og her finder du vores favoritter, som byder på alt fra fedtfri konsistens til grønne ingredienser og nærende beskyttelse.