Desværre kan sheetmasker godt blive en lidt dyr fornøjelse, men heldigvis for din hud – og din pengepung, kan du med hjælp fra denne video faktisk lave din egen sheetmaske og endda den slags med gelé-effekt.
Det skal du bruge:
Grøn te, som er en rig kilde på antioxidanter, hvilket din hud vil elske dig for.
Et serum rettet imod din huds særlige behov – skal du bruge masken inden et bryllup eller en stor fest, råder vi dig til at vælge et serum med ingrediensen hyaluronsyre, da det giver huden den lækreste og mest spændstige struktur.
En pakke rispapir, som du blandt andet kan få nede i din lokale Netto. Rispapiret er ikke bare godt, fordi det klister til huden, ris har også en antiinflammatorisk effekt på huden, og en rensende og matterende virkning på fedtet eller uren hud.
Sådan gør du:
Lav en lille skål med varm vand, og opløs fire tebreve heri. Vandet må ikke være kogende, fordi indholdet af antioxidanter forsvinder, hvis dit tevand er over 80 grader.
Påfør et gavmildt lag serum i hele ansigtet, og klip derefter to rispapirspandekager op i passende størrelser til dit ansigt, og dyp dem i teblandingen. Lad dem ligge i teblandingen i omkring 45 sekunder, og læg derefter de våde rispapirsstykker i hele ansigtet.
Lad dem virke i ti minutter, og massér eventuel overskydende væske ind i huden, og så har du igen en fin, frisk og fugtet hud igen.
ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF