Skønhedsbehandlinger på 5 minutter, der faktisk virker

Ser huden trist og grå ud, eller er ansigtet træt og morgenhævet, så prøv disse tricks, som vil give dit ansigt nyt liv på under 5 minutter.

Sportmax SS 2020Mailand Fashion WeekSeptember 2019

Sportmax SS 2020Mailand Fashion WeekSeptember 2019

© anna stokland

Nogle dage har ansigtet bare brug for lidt hjælp – enten om morgenen, når man ser ekstra træt ud, eller efter en lang dag, hvor man skal videre til fest.

Her ville det være ideelt at kunne sætte et par timer af til den helt store forskønnende selvforkælelse, men de færreste har tid til at booke skønhedsbehandlinger eller til at tage et par timer ud af kalenderen til hjemmespa.

Vi har samlet 5 effektive og tidsbesparende tricks og behandlinger, som vil give dit ansigt nyt liv på under fem minutter, og du kan finde dem lige herunder.

Frugtsyrebehandling på 5 minutter

En grå og trist hud kan oftest hjælpes med en frugtsyre-peeling, som er mere dybdegående end en almindelige ansigtsskrub. Til netop dette formål er peelingmasken Pure triple peel fra Akademiklinikken rigtig god og hurtigvirkende.

Masken fjerner ved hjælp af frugtenzymer og fine mikrokorn døde hudceller, hvilket forbedrer din huds cellefornyelse. Det giver en udglattende effekt og fornyet glød og liv til ansigtet.

Alt efter om du har sart eller normal hud kan den bruges en til tre gange om ugen, og skal kun sidde i fem minutter. Giv derefter huden en god omgang fugt, og så vil du have lækker og gennemfugtet hud igen.

Bliv frisk som Kate Moss på 3 minutter

Er hele ansigtet morgenhævet kan du prøve dette billige og yderst effektive isterning-trick, som blandt andet bruges af supermodellen Kate Moss.

Tricket er ganske gratis og virker opstrammende på ansigtshuden, porerne og giver dig fornyet glød igen – uanset om det er tømmermænd eller manglende søvn, som du gerne vil slippe af med.

5 minutters tørbørstning

Har du kun fem minutter, så prøv at give dig selv en omgang tørbørstning. Det sætter gang i blodcirkulation og vil på kort sigt give dig liv og glød.

På længere sigt vil en daglig omgang tørbørstning have god effekt på din hud, fordi det øger blodcirkulationen i ansigtet, reducerer og forebygger hævelse og mørke rande under øjnene og udglatter fine linjer og rynker.

En omgang med gua sha

Rigtig mange har fået øjnene op for gua sha, og hvis du har fem til ti minutter om morgenen, eller inden du lægger makeuppen på vej til fest, så vil en omgang med din gua sha gøre underværker for dit ansigt. Læg den i køleskabet, så den er dejlig kold og effekten øges.

Den fjerner hævelse, øger blodgennemstrømningen, som giver øjeblikkelig glød, og ligesom med tørbørstning vil den ved kontinuerligt brug også være med til at forebygge hævelse.

Husk at rense huden inden, og læg en lækker serum eller creme, inden du masserer løs. Trykket skal være fast, men må aldrig gøre ondt. Start ved hagen og arbejd dig op i ansigtet. Slut af på halsen i nedadgående bevægelser så toksiner bliver ledt væk.

Fyldige læber på 1 minut

Vil du have fyldige, bløde og indbydende læber i en fart, så brug en læbeskrub eller en blød tandbørste, som du blidt skrubber læberne med.

Du kan enten købe en skrub eller lave din egen af lige dele sukker og honning, som du skrubber med, og derefter skyller af igen. Afslut med et godt lag fugt.

Denne behandling tager ingen tid og er virkelig god at give læberne, inden du skal lægge læbestift, eller blot vil have dine læber til at synes mere plump.