læbestift der klæder alle: Rød læbestift og smukke bærfarver, postkasserød og ikonisk ruby woo
© Anna Stokland

3 røde læbestifter – 1 klæder dig

Vil du gerne gå mere med læbestift, men har svært ved at finde den rette farve? Vi har samlet tre nuancer, hvoraf den ene med garanti passer til dig

27. november 2017 af Marie Alkestrup

Alle bør unde sig selv en smuk læbestift, men det kan være svært at vælge den rette nuance. Derfor giver vi dig nu de tips og farver, som vil gøre det meget lettere at vælge den rette nuance næste gang, du går på jagt efter en ny læbefarve.

Psst ... Ser du træt træt ud, så husk at lægge makeup på dette lille, men afgørende område

Undgå gullige tænder

Når du skal vælge den rette nuance, er det en god grundregel først at vurdere farven på dine tænder. Hvis de er gullige, skal du undgå læbestifter med gullige undertoner, som eksempelvis murstensrød eller orangerøde, da de vil fremhæve tændernes gule skær.

Gå i stedet efter læbestifter med blålige undertoner, såsom mørkerød, der vil fremhæve det hvide i dine tænder. 

Vælg læbefarve efter din hudtone

Dernæst kan det være en god idé at basere valg af læbestift på din hudtone og særligt undertonerne i din hudfarve. Nogle læbestifter har nemlig varme undertoner, som er gyldne eller olivenfarvede, og andre har mere kølige og lyserøde undertoner. 

Er du i tvivl om din undertone, kan du holde et guld- og et sølvfarvet smykke op imod ansigtshuden og vurdere, hvilken farve som bedst klæder din hudtone. Hvis din hud har varme undertoner, vil guld mathce den bedst, og har du koldere og mere lyserøde undertoner, vil sølv klæde dig bedre. 

Med læbestift gælder det, at de varme, gyldne hudtoner vil se bedst ud med læberfarver i varme farver, og for dem med lyserøde undertoner vil læbestift med blå og lilla farver være pænest.

Varm hudtone:

Har du en varm hudfarve med gyldne eller olivenfarvede undertoner, skal du gå efter pink og postkasserøde læbestifter.

Kølig hudtone:

Har du en mere lys og kølig hudfarve med pink undertoner, skal du gå efter mørkerøde læbefarver med blå undertoner. 

Ruby woo læbestift god til hvide tænder

Mørkerød læbestift: Lipstick i ruby woo, Mac 165 kr. 

Mørk hud:

Har du en meget mørk hud med varme undertoner, skal du gå efter dybe bærfarvede eller blommefarvede læbestifter. 

Det er ligeledes en god huskeregel, at meget blege læbefarver ikke er specielt flatterende, uanset hudtone. Derfor bør du styre udenom et storforbrug af lyse nude-læbestifter.


MERE FRA COSTUME 

Måske er du interesseret i ...

Seneste