Rihanna og fenty beauty var en makeup tendens i 2017, som vakte opsigt
© Wenn.com

Husker du? Årets største beautytrends

2017 har både budt på vilde makeupkollektioner, blush på øjne og kinder og populær kendismakeup, der blev udsolgt på 1,5 time

2017 har været et godt år for makeupfanatikere, fordi året ikke blot har budt på mange forskellige tendenser, men også på helt nye brands fra Rihanna og Kim Kardashian. 

Vi ser tilbage på de største trends i løbet af makeupåret 2017, som både har budt på highlighter, blush på øjnene og masser af lipgloss.

Psst ... Her er de 7 frisurer, der aldrig går af mode

Highlighter

Glød og shine sidder stadig på tronen over tidens største makeuptendenser, og strobing var derfor også en makeupteknik, som blev benyttet flittigt i 2017.

got my @lilyaldridge in da city 🗽🗽💕

A post shared by Gigi Hadid (@gigihadid) on

Blussende kinder

Rød og lyserød blush har været meget populært i 2017, og den farverige tendens fortsætter i 2018. Æblekinderne har desuden medført, at mange har taget afsked med den markante contouring, og i stedet er rykket videre til draping, hvor rougen også lægges ved tinding og øjenlåg. 

© Anna Stokland / Kenzo SS17

Gloss

For nogle var glossens comeback en glædelig nyhed, og for andre blev den modtaget med en vis skepsis med tanke på 00'ernes fedtede læbeglans. Glossen anno 2017 var glansfuld, men med en let formel, som gjorde den mindre klistret, hvorfor gloss både var at finde på læber og øjenlåg det forgangne år. 

lip gloss i 2017 på kendall jenner
© Anna Stokland / Marc Jacobs SS17

Eyeliner

Eyelineren er næsten altid aktuel, men i 2017 var den ekstra populær. Når du først har lært at mestre den lidt vanskelige vinge, er det faktisk et nemt look, som hurtigt kan opgradere makeuppen fra dag til aften. 

eyeliner og lige vinger på øjnene
© Anna Stokland / Chloé AW17

Øjne og læber

2017 var året, hvor der gerne måtte komme lidt mere makeup på ansigtet. Derfor blev det igen stuerent at lægge makeup på både øjne og læber, og tendensen vil fortsætte i 2018. Det betyder, at du nu kan parre din favoritlæbestift med en smuk streg på øjnene. 

læbestift og eyeliner makeup hos Dolce & Gabbana
© Anna Stokland / Dolce & Gabbana SS17

Kendis makeup

Det vakte røre, da Kim Kardashian og Rihanna stod frem med egne makeuplinjer i 2017 –førstnævnte udløste endda et sagsanlæg fra en dansk makeupartist.

Begge makeuplinjer blev store salgssuccesser i 2017, hvor Kim Kardashian gokuserede på cremede contouring sticks, mens Rihanna lagde ud med en hel kollektion, hvor et sæt fantasifulde highlightere løb med en del opmærksomhed. 

when she multi-purpose. MATCH STIX shimmer skin stick in #Confetti @fentybeauty

A post shared by badgalriri (@badgalriri) on

Hypede samarbejder

Det er ikke kun i modens verden, at der er samarbejder på kryds og tværs. 2017 bød blandt andet på hypede makeupsamarbejder mellem Gigi Hadid og Maybelline samt Balmain og L'Oréal. Begge samarbejdskollektioner blev velmodtaget, og Gigi Hadids Jetsetter palette var udsolgt efter blot 1,5 time i USA.

Måske er du interesseret i ...

Seneste