TEST Anti-shine

Træt af hud der skinner? Costume giver gode råd til, hvordan du løser det problem.

Anti-shine opstrammende

Anti-shine opstrammende

© costume.dk

Opstrammende
Arbejd puddergeleen fra Smashbox ind i huden med
cirkelbevægelser oven på din dagcreme. Du kan straks mærke, at din hud strammer en lille smule og fornemmes lidt tør. Til gengæld holder den hele dagen, og din hud skinner ikke det mindste. Konsistensen er lidt salveagtig og en smule kraftigere end de andre i testen.
Anti-shine fra Smashbox til 210 kr.

Luksusudgaven
Det dyreste (men også det pæneste) af testprodukterne, fra Chanels Précision-linje, er rigtig nem at smøre over din dagcreme. Konsistensen er let og et klart plus. Overfladen bliver glat og mat lige med det samme, og virkningen holder rigtig godt – dog ikke hele dagen.
T-mat shine control fra Chanel til 235 kr

God til prisen
Apotekermærket Acos creme har en let flydende lotion-konsistens, som du smører over din dagcreme. Holdbarheden er rigtig god, nemlig hele dagen, og serummet får ikke din hud til at føles stiv. Faktisk er den testpersonens favorit, fordi den er drøj og et scoop til prisen. Indeholder også salicylsyre mod urenheder.
Instant matifying cream fra Aco til 92 kr.

Multifunktionel
The Body Shops multiprodukt, som du kan bruge til læber og ansigt, har en let gelékonsistens, som er lækker at smøre ud. Du kan bruge den både over din dagcreme og din foundation. Den er rigtig flot at bruge over din læbestift for et mat look og får samtidig dens farve til at holde længere. Den absorberer overskydende olie på din hud godt og holder fint, men dyrker du sport, er du nødt til bagefter at tage et nyt lag på for optimal virkning.
Matte it face & lips fra The Body Shop til 120 kr..