Balmain Loreal og makeup
© L'Oréal Paris

Balmain og L'Oréal Paris i nyt og prisvenligt samarbejde

Snart lander et af (mode- og skønheds)årets højdepunkter, der kombinerer to store brands, en hær af supermodeller og nyskabende produkter

18. oktober 2017 af Marie Alkestrup

Når et af verdens førende makeupbrands slår pjalterne sammen med en af tidens mest ombejlede designere, er der noget godt i vente. 

Balmains Olivier Rousteing har sammen med L'Oréal Paris skabt en kollektion af 12 matte læbefarver, der i kampagnen bliver flankeret af en hær af supermodeller, såsom Doutzen Kroes, Lara Stone og Ming Xi. 

Kollektionerne rummer både de modige farver og skønne klassikere, og er lavet til at matche alle, uanset hudfarve og etnicitet.

Psst ... Ikea samarbejder med en af tidens mest hypede brands 

Samarbejdets fokus udspringer fra L'Oréals velkendte slogan, “Because you're worth it” (fordi du er det værd, red.), der er blevet fortolket af Olivier Rousteing som en hyldest til og omfavnelse af diversitet:

“Lige meget, hvor du kommer fra, lige meget, hvilken stamme du tilhører. Foren jer, bliv set, bliv hørt. Sammen er vi uovervindelige. Fordi vi er alle sammen det værd,” siger Olivier Rousteing i en pressemeddelelse.

L'Oréal og balmain læbestift
© L'Oréal Paris

Kollektionen er delt op i tre forskellige tribes (stammer, red.): glamazone, couture og rock tribe, fordi det for Olivier Rousteing var vigtigt, at samarbejdet havde fokus på at omfavne alle:

“Det der altid har generet mig med mode er dens lange historie med at ekskludere og dens restriktive definition af, hvad skønhed er. Jeg har altid troet på, at skønhed ikke er noget, der skal defineres til kun at inkludere en lille gruppe – der er masser af skønhed inde i os alle sammen. I dag er tingene ved at ændre sig til det bedre. Vi ved, at tingene kan være anderledes. Uanset din oprindelse, farve, seksualorientering, så er vi uovervindelige, og vi er alle sammen det værd,” udtaler Olivier Rousteing.

Farverne spænder fra en modig blå til en klassisk nude, og med 12 farver at vælge imellem, burde alle kunne finde deres perfekte match i kollektionen. 

Du kan købe produkterne enkeltvis på Boozt.dk fra 4. november, imens hele sættet med alle 12 farver vil blive forhandlet hos Matas.

Måske er du interesseret i ...

Seneste