Rudolph Care lancerer skønne nyheder til dit hår

Rudolph Hair er en ny serie af luksuriøse produkter, der sender din krop på sanseoplevelser og giver dig smukt og velplejet hår

Det er nok ikke den kvinde, der ikke drømmer om sundt, smukt og glansfuldt hår, og hvis du også er på jagt efter produkterne, der kan hjælpe dig, kommer her en rigtig god nyhed.

Rudolph Care lancerer nemlig en helt ny serie, Rudolph Hair: Skønne hårprodukter fyldt med økologiske ingredienser, der giver naturlig pleje og lækkerhed til dit hår.

Kvinden bag Rudolph Care, Andrea Elisabeth Rudolph, har udviklet den nye serie, fordi hun savnede produkter til håret, der havde netop de egenskaber, hun selv søgte til sin hårplejerutine:

“Jeg har savnet shampoo og conditioner, der ikke blot vælger skadelige stoffer fra, men vælger effektive resultater og følelsen af luksus til. For jeg vil ikke gå på kompromis med hverken sikkerhed, sundhed, kvalitet eller effekt. Jeg vil have det hele. Ikke enten eller, men både og.

Derfor har vi fyldt flaskerne med de fineste naturlige råvarer og skabt en hårserie, som efterlader håret rent, fyldigt og glansfuldt – uden at gør det tungt, fladt og fedtet."

Den nye Rudolph Hair-serie består af to typer shampoo og en balsam – alle tre i enten 50 ml eller 250 ml – nemlig Herbal mint shampoo, Blossom shampoo og Forever soft conditioner.

De naturlige ingredienser giver de respektive produkter deres helt egne egenskaber og skønne dufte. For eksempel indeholder Herbal mint shampoo menthol, der stimulerer blodcirkulationen, samt rosmarin, der lindrer tør og irriteret hovedbund.

De nye produkter fra Rudolph Hair lander på hylderne i slutningen af marts 2016 og koster mellem 75-245 kroner.