Derfor skal du aldrig sidde med krydsede ben

Er du én af dem, der altid sidder med krydsede ben? Så bør du helt sikkert have dette i tankerne næste gang, du sætter dig godt til rette

© Anna Stokland

Du er måske allerede klar over, at det ikke er sundt for ryggen at sidde med krydsede ben. Det kan nemlig nemt give ømhed eller smerter, fordi den nederste del af rygsøjlen konstant er placeret i en skæv position.

Men vidste du, at du ved at sidde med krydsede ben ved knæ og lår faktisk kan påvirke dit blodtryk betydeligt, fordi blodet ikke kan flyde frit gennem årerne? Ved netop at sidde med krydsede ben øges blodtrykket markant, og en stor mængde blod bliver derfor sendt tilbage til brystregionen. Derved kommer der et øget pres på hjertet, som skal pumpe hurtigere for at transportere blodet rundt i kroppen – og herved stiger blodtrykket altså.

Hvordan skal man så sidde? Ifølge eksperter og læger er det smartest kun at krydse benene nede ved fødder og ankler. Her vil presset ikke være nær så voldsomt, og hjertet bliver ikke overbelastet.

Næste gang du sætter dig og nyder en kop kaffe eller juice, skal du huske at skifte siddeposition ofte og huske at rejse dig op. På den måde vil blodet i højere grad, kunne flyde, som det skal.

ALT DET, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF