Kan yoga gøre dig bedre i sengen?

Når du er til stede i din krop, er du også til stede i soveværelset. Costumes sunde bidragsyder guider dig til et bedre sexliv med yoga

Svaret på, om Yoga kan gøre dig bedre i sengen, er ja: Mange af de mentale fordele, du opnår ved yoga, kan let bruges i soveværelset. Læs hvorfor yoga kan give dig et bedre sexliv her.

DU ER MERE I KONTAKT MED DINE FØLELSER
Samspillet mellem krop og sind er ikke kun grundlaget for yoga men også for et godt sexliv. Yoga gør os fysisk stærke og mere smidige, men det gør os også bevidste om vores krop, tanker og følelser. Denne bevidsthed omkring samspillet mellem krop og sind kan hjælpe dig med at sætte dine tanker fra dagligdagen i bero og fokusere på selve øjeblikket og dine følelser heri.

Dette fokus gør dig mere modtagelig overfor, hvad din krop fortæller dig, og du vil derfor ikke kun opleve mere nydelse i sengen, men din fysiske og psykiske tilstedeværelse vil også give dig en bedre forståelse af dig selv og din partner.

DU ER MINDRE STRESSET
En anden måde, hvorpå yoga kan sætte liv i dit soveværelse, er ved at berolige dit stressniveau, for stress er i højeste grad ansvarlig for tab af dit sexdrive. En regelmæssig yogapraksis med bevidst bevægelse, vejrtrækning, fysiske stillinger og meditation har vist sig at berolige nervesystemet og sænke stressniveauet.

Som et resultat af dette kommer vi mere i harmoni med vores fysiske, psykiske og følelsesmæssige sider samt med vores miljø og vores omverden, og det kan hjælpe dig til at slappe mere af i soveværelset og være til stede med din partner.

ØNSKER DU AT GØRE DIN YOGAPRAKSIS MERE SEXET?
Tantrayoga har længe været udråbt som the go to blandt folk, der ønsker at udvikle og udforske deres sexliv. Den har en dyb filosofisk ramme, der er baseret på, hvordan vi behandler vores kropslige energier.

Du kan specifikt søge en lærer, der kan hjælpe dig med at komme i kontakt med din guddommelige feminine energi eller dit sexede alterego - men find en lære, der har de nødvendige niveauer af uddannelse og overholder et strengt kodeks af faglig etik og praksis, så du får den bedst mulige oplevelse.