Sunde fødevarer, der ødelægger din hud
Selvom fødevarer er sunde, kan de have konsekvenser for din huds udseende. Vidste du, at disse ellers uskyldige fødevarer er dårlige for din hud?
Riskiks
Riskiks får dit blodsukker til at stige. Din krop vil forbrænde disse simple kulhydrater ved at omdanne dem til glykose. Når kulhydraterne er forbrændt, vil de binde sig til de proteiner, der bekæmper rynker, som eksempelvis collagen, og skade dem.
Sunde morgenmadsprodukter
Fuldkornsmorgenmad påvirker ikke dit blodsukker særlig meget, men en lang række morgenmadsprodukter, som mange af os anser som sunde, er i virkeligheden proppet med raffineret og tilsat sukker. Prøv i stedet et af disse forslag til sund morgenmad.
Mælk
Mange mærker, at de får dårligere hud i perioder, hvor de drikker meget mælk eller indtager mange mælkeprodukter. I mælk findes der et peptidhormon, der hedder IGF-1. Selvom niveauet af hormonet er ganske lavt og ufarligt, kan det forårsage dårlig hud hos nogle.