
Costumes moderedaktør: “Det er det vildeste, jeg nogensinde har oplevet”
Costumes moderedaktør, Kristine Halken, fortæller om det at blive mor til tvillinger – hvilket både indebar søvnløse nætter, et venskab med en brystpumpe og en uundgåelig frihedsberøvelse.
AfHvad overraskede dig mest ved at blive mor?
"Hvor hårdt det er. Jeg vidste jo godt, at man ville være i konstant søvnunderskud, og at ens barn pludselig ville indtage hovedrollen,
så ens egne behov kom i sidste række. Så kom der to på én gang, hvilket egentlig ikke var dobbelt så hårdt, men hårdt på andre måder: dobbeltamning, brystpumpe og udmalkning, søvnløse nætter, hvor de vækkede hinanden, og en lang vinter, hvor de konstant var syge på skift.”
Hvad fylder mest i dit moderskab lige nu?
"Med en kæreste, der er selvstændig, og mit job, der sjældent er 9-17, handler alt lige nu om koordinering og at prøve at få en hverdag til at gå op i en højere enhed, samtidig med at være den bedste mor, jeg kan være for mine piger.”