Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Stjernetegn

Stjernetegn, horoskoper og astrologi – måske følger du allerede med i stjernetegnenes verden? Hvis ikke, så hjælper vi dig i gang på denne side. Alle tre ting kan fortælle dig noget om, hvem du er, og hjælper dig med at forstå dig selv og andre. På denne side har vi samlet alt, du skal vide om netop dit stjernetegn, og hvad det fortæller om din personlighed. Udover at blive klogere på dit stjernetegn, kan du også læse dagens horoskop og se, hvad stjernerne siger om din dag.

Vis mere

Der findes 12 forskellige stjernetegn, og hvis du, ligesom os, er hoppet med på den astrologiske bølge, er du helt sikkert også bekendt med dit eget stjernetegn, som enten er: Vædder, Tyr, Tvilling, Krebs, Løve, Jomfru, Vægt, Skorpion, Skytte, Stenbuk, Vandmand eller Fisk. Men vidste du, at ud over stjernetegnet, så har du også en ascendant og et månetegn, der fortæller meget om dig og din personlighed? Ascendanten siger noget om det førstehåndsindtryk, du giver, når du møder nye mennesker, og månetegnet kan gøre dig klogere på dit følelsesliv.

Vis mere

Hvad er mit stjernetegn?

Hvis ikke du allerede kender dit stjernetegn, så har vi lavet en liste, så du nemt kan finde ud af, hvilket stjernetegn du er:

Stjernetegnet Vædder: 21. marts - 19. april
Stjernetegnet Tyr: 20. april - 20. maj
Stjernetegnet Tvilling: 21. maj - 20. juni
Stjernetegnet Krebs: 21. juni - 22. juli
Stjernetegnet Løve: 23. juli - 22. august
Stjernetegnet Jomfru: 23. august - 22. september
Stjernetegnet: Vægt: 23. september - 22. oktober
Stjernetegnet Skorpion: 23. oktober - 21. november
Stjernetegnet Skytte: 22. november - 21. december
Stjernetegnet Stenbuk: 22. december - 19. januar
Stjernetegnet Vandmand: 20. januar - 18. februar
Stjernetegnet Fisk: 19. februar - 20. marts

Vis mere

Dagens horoskop

Er du nysgerrig på, hvad stjernerne har at sige om din dag? Måske er der noget helt særligt ved dit stjernetegn, som du skal være opmærksom på? Hver dag opdaterer vi dig på dagens horoskop, så du kan være helt ajour med, hvad stjernerne og astrologien kan fortælle om dig og din dag.

Vis mere

Astrologi

Astrologi – et ord du helt sikkert har hørt mange gange, men hvad betyder det egentlig? I astrologiens verden tror man på, at der er en sammenhæng mellem stjernerne og planeternes placering på himlen og menneskets skæbne. Den måde stjernerne og planeterne stod på på dit fødselstidspunkt, har altså en betydning for, hvordan du er som person. Derfor er det også vigtigt, at du kender det præcise fødselstidspunkt, hvis du vil have lagt et personligt horoskop. Derudover skal du kende datoen (selvfølgelig) og den by, du er født i.

Vis mere