Mit navn det står med prikker …

Det er påskeferie lige om et øjeblik, og chefredaktør Rikke Amtorp Christensen glæder sig til en uge i sommerhuset på Langeland med et roligere tempo, sol i ansigtet og børn, der forhåbentlig ikke når at gå til af kedsomhed, inden ugen er omme.

IMG_5604_2

IMG_5604_2

© Rikke Amtorp Christensen

Gækkebreve

Traditionen tro starter vi ferien med at klippe gækkebreve og sende til alle dem i familien, som heldigvis stadigvæk kan se noget charmerende i at få gækkebreve – og nærmest sætter en ære i at fylde påskeæg op med godter til modtageren (som de naturligvis ikke kan gætte). Da børnene var mindr, foregik klipperiet med hjemmelavede kaninører. Det var noget så hyggeligt.
Kig for eksempel på Pinterest for inspiration til gækkebreve.

Påskefrokost

Vi skal holde påskefrokosten i haven, hvis vejret tillader det, og helst med nyfangede fisk fra havnen i Lohals, leverpostej fra slagteren i Snøde og rugbrød med tranebær og nødder fra bageren. Tegn eventuelt sjove ansigter på æggene, og servér dem i æggebægere.

pexels-cottonbro-3972013

pexels-cottonbro-3972013

© Photo by cottonbro from Pexels

Ægge- og skattejagt

Jeg kan stadigvæk huske, hvordan jeg gik rundt med min lille kurv i oldemors og oldefars have og ledte efter æg. Nu er det mine børns tur. Alle får hver deres kurv, og så gælder det om at finde så mange æg som muligt. En enkelt gang har jeg kastet mig ud i at lave en skattejagt med blandt andet papæg, som jeg havde klippet ud som et puslespil, som de skulle samle, lavet en konkurrence i at pynte muffins med glasur og spiselige påskekyllinger og kreeret en lille quiz om påsken.
Køb blandt andet pynt hos Kagedeko.dk

Ferielæsning

Sommerhus og ferie er lig med at læse. Ikke kun for mig, men også for børnene. Min datter og jeg er gået i gang med alle Små mennesker store drømme-bøgerne, men mangler bogen om Frida Kahlo. De kan varmt anbefales. Bøgerne er skrevet i et let og forståeligt sprog med fine tegninger og alle de vigtigste informationer om nogle af historiens mest ikoniske personligheder.
https://www.saxo.com/dk/frida-kahlo-smaa-mennesker-store-droemme_isabel-sanchez-vegara_epub_9788797020319?gclid=Cj0KCQjw0caCBhCIARIsAGAfuMyaDo9Ag4odGHCiYQjAYIRcnYduu2MJ2X2N0Dy1XX2wVwxdwAF7X2UaArBzEALw_wcB

Hver sin dag

Mine to børn er ikke altid enige om, hvad der er en sjov og god ferie, og derfor får de altid en dag hver, hvor de må bestemme, hvad vi skal lave i løbet af dagen, og hvad vi skal have til middag. Sidstnævnte er de så også med til at lave. Det kan godt give lidt sure miner til at begynde med (hvis der ikke er enighed), men det ender som regel altid med at begge dage inkluderer en gammeldags isvaffel på havnen og en accept af hinandens valg, da de ved, at det er den andens tur dagen efter.