Navneforskeren: Dette kontroversielle babynavn vil få et comeback om 50 år

Hvilke babynavne hitter lige nu, og hvilke er på vej ud? En navneforsker giver sit bud på, hvordan vi vælger navne til vores børn.

Mie Christensen

— 22. januar 2021

Forestil dig en person, der hedder Ronnie. Hvor er han vokset op, hvordan ser han ud, og hvad er hans profession?

Prøv så at forestille dig en person, der hedder Emma. Og derefter en, der hedder Altan.

Så du tre vidt forskellige personer for dig? Så er du nok ikke alene. Vores navne er nemlig ikke bare udtryk for, hvad vores forældre lige kunne lide på vores dåbsdag, men fortæller også meget om deres livsstil, normer, traditioner og værdier og dermed det miljø, vi er vokset op i.

Det fortæller Katrine Kehlet Bechsgaard, som er navneforsker og postdoc på Københavns Universitet. Gennem sin forskning undersøger hun, hvordan navne afspejler os som mennesker – og ikke mindst hvordan vi bruger dem til at opbygge fortællinger om os selv.

Vi har spurgt navneforskeren om, hvordan vi navngiver vores børn, hvad navnene kan fortælle om os – og hvilke navne som er på vej ud af billedet.

Hvad kan vores børns navne fortælle om os?

“Navne afspejler, hvem vi er, hvilken livsstil vi har, og hvad vi går op i. For nogle er det vigtigt at være originale og helt unikke, og så vælger man et mere specielt navn. Andre synes, det er noget pjat, at alle skal hedde noget anderledes, og for dem er det vigtigt, at man ikke skiller sig for meget ud, men at navnet er praktisk, og at barnet aldrig vil skulle stave det for folk. Det er typisk sådan nogle værdier, man tager med sig, når man navngiver sine børn: Vil man blende ind, eller vil man skille sig ud?

Vi bruger navne som en mere eller mindre ubevidst måde at positionere os selv på. Det er forældrenes valg og dermed også dem, det falder tilbage på – det er jo ikke barnets livsstil eller værdier, der afspejles i navnet.”

Hvordan har den måde, vi navngiver vores børn på, ændret sig?

“Tidligere brugte man ikke på samme måde sine børns navne til at udtrykke sin identitet. Det er noget, der har udviklet sig henover de seneste mange år. Førhen handlede det mere om, at man havde et familienavn, som skulle føres videre – ligesom at man skulle overtage en gård efter sin far eller være smed ligesom ham. Det var meget mere fastlagt, hvad man skulle med sit liv.

I dag har vi ikke nogen særlige normer eller traditioner, som dikterer, at man skal vælge et bestemt navn, og det er derfor helt op til folk selv. Alt er meget mere oppe i luften i forhold til at vælge sin livsbane, og det gælder også navne.”

Hvilke tendenser ser du lige nu i forhold til, hvad vi navngiver vores børn?

“Der er modestrømninger, som vi alle er påvirkede af i større eller mindre grad. Vi går typisk uden om navne, der var populære i vores egen generation, da de minder os om folk på vores egen alder. Det samme gælder navne fra vores forældres generation, fordi vi ikke forbinder de navne med små børn.

Når man går tilbage til de ældre generationer, finder man dog typisk nogle navne, som man ikke så ofte er stødt på gennem sin opvækst, og som derfor føles helt friske og spændende. Vi ser meget, at vi bruger navne, som var fremme for cirka 100 år siden, og som vores oldeforældre og andre i deres generation hed: På Danmarks Statistiks lister over de mest populære navne lige nu finder man for eksempel Alma, Alfred, Clara og Emma.”

Top 5 over de mest populære drenge- og pigenavne i 2020

Pigenavne:

Alma
Clara
Agnes
Emma
Freja

Er der noget, man bare IKKE kalder sine børn mere?

“Det er interessant, for vi viser også, hvem vi er, gennem afsmag og ved at tage afstand fra noget: ‘Jeg er ikke sådan én, der kunne finde på at kalde mit barn …’ Jeg har lavet en undersøgelse, hvor jeg har spurgt folk, hvad de aldrig kunne finde på at kalde deres børn, og svarene er meget forskellige; lige fra populære top 10-navne til nyopfundne navne som Altan og Panik.

De fleste navne kommer igen efter en periode med nedgang, men nogle har sværere ved det end andre. Vi kan se, at mange af de her pigenavne fra starten af 1900-tallet, der slutter på -a, er utroligt populære igen, men det gælder i mindre grad Irma – og man kunne forestille sig, at det er supermarkedskæden, som har lagt en dæmper på forældres lyst til at kalde deres barn det.

Navnet Adolf ville også blende helt naturligt ind i alle drengenavnene fra vores oldeforældres generation, som er populære lige nu: Anton, Arthur, Alfred. Hvis der ikke havde været en Adolf Hitler, så kunne man godt forestille sig, at det navn ville være på toplisten.

Brian er også et navn, som kun ganske få giver deres børn i dag. Det var utroligt populært i 70’erne, men har siden fået en masse fordomme knyttet til sig. Men det skal nok komme igen – om 50 år kender ingen rigtig til den bagage, navnet har med sig, og så vil det virke helt friskt og spændende igen.”

Relaterede artikler