Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

4143_Asset_11_0432 © H&M

Plads til at vokse med H&M’s sortiment til nyfødte og babyer

Babyer udvikler sig og vokser hver dag, og det kan være omkostningsfuldt at skulle købe nyt tøj hele tiden. H&M har derfor lanceret et nyt sortiment med tøj, hvor der er plads til, at barnet kan vokse.

De små guldklumper udvikler sig hver dag, og der er altid nye elementer af forældreskabet at opdage – som for eksempel at gøre sig klog på babytøj. Med det i tankerne præsenterer H&M et sortiment til nyfødte og babyer, der fokuserer på komfort, pasform, bæredygtighed og et design, hvor der er plads til at vokse.

Kollektionen består blandt andet af bodystockings, leggings, sparkedragter, overalls og kjoler i blandt andet beige, rosa, lyseblå og brun. Al bomuld i kollektionen er økologisk eller genanvendt, og der er taget højde for komfort – for eksempel er kollektionens bodystockings fremstillet uden sidesømme, hvor det har været muligt, og nakkemærket er printet på stoffet, så der ikke er noget, der generer barnet.

‘Plads til at vokse’-designdetaljerne til de nyfødte består af en ekstra række af knapper, der giver mulighed for at udvide størrelsen, strækbare fødder i dragterne og opsmøg på ærmerne, ved taljen og ved benene. For større babyer er der lagt vægt på, at tøjet skal være nemt og hurtigt at tage på og nemt og komfortabelt for babyen at kravle, gå og lege i.

Læs mere om kollektionen på Hm.com.