Thomas Skov og Emilie Bruhns nye godnathistorier redder putningen

Hvorfor satte I jer for at lave en børnebog med godnatsange?

Thomas: "Vi syntes, det kunne være rigtigt hyggeligt at lave noget sammen. Jeg elsker over alt på hele jorden, når Emilie synger, så drømmen var at kunne samarbejde om et projekt, hvor vi også kunne udnytte, at Emilie synger. Jeg har tidligere arbejdet sammen med Martin Sommer (pianist ved musikkonservatoriet red.), og det var oplagt, at han skulle være en del af bogprojektet og lave melodierne til sangene.

At det lige blev godnathistorier hænger sammen med, at vi har to børn, Ellen på 5 og Otto på 2 år. Det betyder evig larm og glade dage med MGP- og Frost-sange, som er vidunderligt, men som sidst på dagen er lidt irriterende at høre på. Vi kunne godt tænke os at lave noget, der sætter tempoet ned, skaber ro og giver en god afslutning på dagen. Der findes jo en masse fantastiske godnatsange og vuggeviser, men vi vil gerne udvide paletten lidt. Så det er en blanding af at have lyst til at arbejde sammen og give noget ro til de små i hjemmet."

Hvad handler historierne om?

Thomas: “Det er en samling af ti historier om nogle forskellige børn, der bor det samme sted – i en gade med små rækkehuse – og alle er på vej i seng. Når man kigger herud (Thomas peger ud ad vinduet hjemme hos familien i Humleby på Vesterbro, red.), kan man se rækkehuse. Her løber der børn rundt og leger, og der er en magisk stemning derude. Netop den stemning har været med til at inspirere til bogen. Man kigger på børnene og tænker på, hvad der sker rundt omkring i de små hjem. Bogen handler altså om nogle forskellige børn, der bor i huse, der er ens udenpå, men indeni er de meget forskellige."

Hvad kan denne bog, som andre børnebøger ikke kan?

Thomas: "Der findes mange gode godnatlæsningsbøger, og det er derfor, at det er med varsomme skridt, at vi træder ind på den sti. Det helt unikke ved denne bog er, at den har musikdelen. En ting er at skrive en bog med nogle historier, det er svært nok i sig selv, men der, hvor den hæver sig og adskiller sig fra de andre, er på de sange, der følger med."

Emilie: "Hvert kapitel starter med en dør, hvor der bag døren bor et barn. Derefter kommer selve historien om barnet. Den første historie er om Alvin, der er på vej ind i drømmeland. Når historien så er slut, kommer der en sang, som passer til historien. Historierne er selvstændige, så man kan læse en ad gangen."

Thomas: "Det unikke er også, at vi har testet og samarbejdet med vores børn, for at få den rigtige længde på historierne og for at finde ud af, om de var skægge nok."

Hvor kommer inspirationen til at skrive fra?

Emilie: "Alle historierne er inspireret meget af vores egne børn. Bogens anden historie handler for eksempel om Kaninen Mus, som er en bamse, der har fulgt et barn, fra det blev født. Kaninen Mus er Ellens bamse, så denne historie og mange af de andre er skrevet én til én ud fra vores eget liv.”

Hvordan har samarbejdet været?

Emilie: "Det her projekt har virkelig kun været fyldt af god energi. Det lyder meget rosenrødt, men det har været enormt sjovt at lave. Vi har jo lavet bogen under corona fra køkkenbordet og i fodenden af vores børns senge.

Hele samarbejdet startede med, at Martin sendte en masse melodier afsted. Så lyttede vi til den samme melodi 40-50 gange. Vi havde nogle forskellige tematikker, vi gerne ville skrive om – det er for eksempel temaer som bedsteforældre, bamser, sygdom og konflikter. Så kom du, Thomas, hjem og sagde: ‘Jeg synes, den her sang lyder som noget med bedsteforældre’. Så skrev du nogle vers til melodien og læste dem for mig. Og så svarede jeg typisk: ‘Det der er rigtigt dårligt, prøv igen!’

Når vi så havde noget, der gav mening, sang jeg dem ind på telefonen og sendte dem til Martin. Vi sendte noget materiale frem og tilbage, og først efter at sangene var på plads, udformede vi teksten. Sangene har været fundamentet, og så har Thomas skrevet kapitlerne bagefter. Martin har stået for instrumenteringen og indspilningen, og på den måde har vi har haft hver vores ansvarsområde i processen. Det var et stort puslespilsarbejde. Det blev dog mest lavet i de sene aften- og nattetimer, fordi det er noget, vi har lavet ved siden af vores almindelige jobs. Men det har været enormt hyggeligt."

Hvilken aldersgruppe henvender bogen sig til?

Thomas: “Aldersgruppen er officielt fra fire år og opefter. Vores søn Otto kan dog rigtigt godt lide sangene, og han er 2, så om du er to, fire eller seks, det er lidt lige meget. Sangene er for alle dem, der har brug for at falde til ro – om du så er 42."

Hvorfor var de vigtigt for jer, at der var sange til historierne?

Emilie: "Vi startede med at lave sangene, og fandt derefter på teksten til historierne. Så vi har prøvet at lave et univers, hvor man kan høre sangene for sig, som lyttede man til en plade. Men at man kan også sagtens kombinere det. Sangene er til for, at man for eksempel kan høre dem, når børnene er i bad og skal falde til ro, inden de skal sove. Vores datter Ellen kan godt lide at høre sangen til en historie, lige efter vi har læst den færdig. På den lydbog, vi også udgiver, kommer historien og sangen i rækkefølge efter hinanden.”

Hvad er jeres bedste tip til en god måde at putte børn på?

Thomas: “Den stund, hvor man læser en historie for dem, det er noget af det hyggeligste og det bedste ritual at have i forbindelse med putning. Det, at man lige bruger den tid med sine børn sidst på dagen, er vigtigt, og det er også ofte her, at de slapper af i hovedet og fortæller om de ting, der fylder hos dem. Den stund må man ikke haste igennem."

Emilie: "Man skal også tænke over længden på historierne. Man skal ikke trække en putteseance i langdrag, derfor har vi også forsøgt at lave nogle historier i en passende længe. Det er vigtigt at afgrænse tid for børn og definere for dem, hvornår noget er slut. På den måde ved de, at når kapitlet er færdigt, så er tid til at sove.”

Snip Snap Snork udkommer den 12. april til 200 kr. og kan forudbestilles her.