5 trends, du kan (og bør) købe vintage

Her er, hvad du skal gå efter, hvis du både vil have en bæredygtig og unik garderobe

Time's Up Vintage butik

Times-up-Vintage

© Time's Up Vintage

Vi går op i bæredygtighed som aldrig før samtidig med, at vi køber tøj som aldrig før. Det kan synes modstridende, men er ikke helt uforeneligt, når tidens tendenser tæller items, du nemt kan finde vintage.

Det vrimler med fysiske vintagebutikker og -markeder over hele landet, men du kan også tjekke online portaler som Vestiaire Collective eller vintageforhandlere på Instagram, som eksempelvis stilikon og model Caroline Bille Brahes vintageshowroom Cbn Vintage.

Hvorfor skal du købe vintage?

Selvfølgelig først og fremmest af hensyn til miljøet. Men du får også mere for dine penge, fordi vintage ofte er billigere og kvaliteten kan være bedre. Og så støder du næppe ind i ret mange med en udgave magen til, hvilket gør vintagefund mere originale.

Hvad er forskellen på vintage og secondhand?

Der hersker uenighed om grænsen mellem vintage og secondhand, men et bud lyder på, at secondhand er produceret inden for de seneste 10 år, mens vintage senest er produceret i 1980'erne og tidligst i start 1900-tallet. Du kan dog ofte finde vintagefund i secondhandforretninger, og begge dele kan være at foretrække frem for nye varer.