Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

 Signe Wenneberg © Signe Wenneberg

Signe Wenneberg: “Nu kommer det! Nu sker det endelig! Nu bliver alting anderledes!”

Er du klar til et paradigmeskifte over hele linjen? Forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg spår om 20'erne

20’erne bliver det årti, hvor alting bliver ændret! Vi kommer til at opleve det paradigmeskifte i adfærd, vaner, solidaritet, humanisme, feminisme, aktivisme, cirkulær økonomi, byggeri, forbrug, natur, værdier, etik, vaner – som mange af os gamle humanister og klimaaktivister har talt om så længe. Nu kommer det! Nu sker det endelig! Nu bliver alting anderledes! Nu kommer alle til at tænke over deres beslutninger og deres forbrug og deres forbrugs aftryk på den verden, de gerne vil give videre til deres børn.

Forfatter og foredragsholder Signe Wenneberg beretter om det, der kommer til at tegne det nye årti, vi netop har taget hul på.

Lad mig fortælle lidt om, hvad der kommer til at ske. Jeg er meget begejstret!

I 20’erne får vi styr på den kollektive transport, fordi klimaaktivisterne kræver det. Der kommer det skønneste udbyggede tognet ned gennem Europa igen – og der vil være smukke sovevogne og spisevogne, og man kan arbejde og sove, mens man transporterer sig rundt på kontinentet. Det samme sker på andre kontinenter. Og flyrejser (som der nu er et stramt kvotesystem for) bliver omtalt som ‘so last century’. Ingen taler længere om lufthavnsudbygninger.

Det viste sig, at regeringen mente det alvorligt, det med at være den grønneste regering nogensinde – så vi har nu indstillet al udvinding af olie fra Nordsøen, fordi vi ved, at det er de fossile brændsler, der er skyld i den menneskeskabte globale opvarmning. Vi taler ikke længere om at udvide motorveje og lufthavne og store cement-og-beton-anlæg, da cement og beton er det mest klimabelastende at bygge med – og ja, det bruges naturligvis stadig til broer, men vi bruger langt mindre cement og beton. Flere huse, etageejendomme og skoler vil blive bygget i træ, som er verdens mest bæredygtige byggemateriale, der binder CO2 – også når vi har bygget af træet. Vi sørger altid for at bruge miljømærket FSC-træ, så vi er sikre på genplantning. Vi bygger som den mest naturlige ting i verden meget mindre huse – at have mange kvadratmeter er ikke længere cool, det er en markør for, at man er sløset og usolidarisk med klimakrisen.

Tiny House-bevægelsen vokser sig større, og vi ser parker med mobile huse af træ på hjul, som flyttes rundt, fra sted til sted af el-lastbiler. Beboerne er en slags natur-nomader, de vil gerne nyde landskaber flere steder på et år og ikke kun bo et sted.

Signe Wenneberg © Signe Wenneberg

Vi har langt færre husdyr, fordi vi spiser langt mindre kød. Der bliver god plads til, at alle grise og alle køer kommer ud på græs (modsat i dag, hvor kun 13 procent af danske køer er på græs). Dyrene indgår nu i naturlig afgræsning, biodiversitet og forvildning af naturområder. Der er ikke længere dyr i bure – hverken grise eller burhøns. Store dele af Danmarks areal bliver igen udlagt til natur i 20’erne, efter at klimabevidste virksomheder og pengestærke erhvervsfolk besluttede, at det ikke var sjovt at have penge i banken eller i den slags materielt lir, som gav prestige før det grønne paradigmeskifte. Så de satte i stedet penge i En Grøn Solidarisk Fond – hvor de sammen med førende klimaaktivister arbejdede for at ‘købe landet tilbage’ bid for bid.

De hårdtprøvede, gældsplagede landmænd kom ud af deres knibe og afhændede deres alt for intensivt drevne landbrug til Den Grønne Fond, og sådan blev jorden og landet taget tilbage. Landmændene, der før var topstressede og på selvmordets rand, bliver nu ansat som naturforvaltere og går nu rundt i gummistøvler og nynner og har det skønt, mens de lærer børn og unge om bier og blomster, humuslag, kompost, insekter og træer. Alle børn og alle unge har som en selvfølgelighed en skolehave og en gymnasiehave, hvor de dyrker til husbehov, fordi det nu er bredt anerkendt, at haver er rigtigt godt for sindet. Og når børnene dyrker haverne, så lærer de samtidig at forstå og respektere jorden, de lærer, hvor maden kommer fra, og hvordan man bliver selvforsynende.

Danmark bliver totalt selvforsynende med ikke bare grøntsager – men også med grøn strøm (i dag er vi det kun på særligt blæsende dage). Vi bruger overskudsstrømmen på at dyrke tomater og blomster om natten i drivhuse, som opvarmes og oplyses om vinteren, når der er gratis vindstrøm. Der har aldrig været så mange danske økoblomster i Danmark før, og det bliver meget smukt, og der sendes ugentlige taknemmeligheds-buketter til hospitaler og plejehjem. Fordi blomster er vigtige, og taknemmelighed er vigtigt. I 20’erne er der endnu flere cykler – og cyklister tager breve og små varer med rundt i byen – de kobler sig på en app, hvis de vil tjene lidt penge på at bringe breve og varer med sig, når de alligevel cykler rundt, og sådan kan breve igen komme hurtigt frem.

I 20’erne udfaser vi plastikvandflasker, og vi genindfører smukke fontæner i gadebilledet, som alle sammen er forskellige, fordi forskellige kunstnere udfører dem. Vi har masser af elektriske busser – og fejlen med at fjerne flere busruter, blandt andet 1A, der gik til min gadedør, dengang da Metro-ringen stod færdig, den fejl er nu rettet, og 1A kører igen og nu på el. Butikslokalerne, der har stået tomme, fordi folk ikke rigtigt gider at købe så meget mere, bliver nu til Reparations-caféer og Håndarbejds-værksteder for ældre damer på 90 år, der har kronede dage som eksperter i at reparere tøj: Noget, der bliver utroligt moderne og heldigvis, så når vi lige at lære det af oldemorgenerationen, før den uddør. Vi køber sjældent tøj, og når vi køber noget, er det genbrug eller vildt god kvalitet. Billigt nyt tøj bliver forbudt i 20’erne. Fordi det er alt for klimabelastende, og fordi vi har dobbelt så meget tøj i verden, som vi har brug for. Dyrt tøj bliver værdsat og repareret i en uendelighed.

Det amerikanske valg vindes i år af Elizabeth Warren, og den amerikanske regering bliver for første gang 50/50 procent mænd og kvinder. Al Gore bliver klimaminister, mens Alexandria Ocasio-Cortez får en fremtrædende rolle som ny miljøminister. Den danske regering følger det amerikanske eksempel og bliver også 50/50 ligestillet ved næste regeringsdannelse. Efter sejren og implementeringen af Klimaloven fortsætter Dan Jørgensen som magtfuld udviklings- og klimaminister og gennemtrumfer, at der skal arbejdes med kvinders sårbarhed i den globale klimakrise, at vi skal bruge vores udviklingsmidler på kvinders reproduktive rettigheder + skolegang + træplantningsprojekter i Sydamerika og i Det Grønne Bælte hen over Afrika. Og desuden beslutter han sig for at hædre kvindelige klimaaktivister og grønne foregangskvinder – som han skriver en bog om – og han får personligt opført en statue af Gro Harlem Brundtland (der lagde navn til Brundtland Rapporten) foran Klimaministeriet. Sådan bliver 20’erne. Jeg glæder mig allerede!

Mere om Costume Green? Få Costumes nyhedsbrev