Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Karma Sushi København Aarhus Aalborg Viborg Herning Valby Frederikshavn © Karma Sushi

Her får du den bedste sushi i København, Aarhus og Odense

Running sushi, all you can eat-sushi og sushi-menuer. Vi guider til den bedste sushi i København, Aarhus og Odense, der også kan nydes som takeaway.

Den bedste sushi i Danmark

Sushi kommer oprindeligt fra Japan og gjorde sit indtog i Danmark i 90'erne. Siden da har danskerne ikke kunnet få nok af den friske spise, der primært består af ris rullet med fisk.

Ligesom andre retter som italiensk pizza og hawaiiansk poke bowl har sushi indtaget madscenen med storm, og det store udbud af sushi-restauranter og -takeaway over hele landet vidner om, at den japanske spise både er eftertragtet, når vi skal ud, og når vi bare vil sidde hjemme i sofaen.

Heldigvis kan den lækre spise fås i det meste af landet. Vi guider her til den bedste sushi i København, Aarhus og Odense.

Letz Sushi København Aarhus bæredygtig sushi © Letz Sushi

Letz Sushi

Bæredygtig sushi med vegansk menu i København og Aarhus

Letz Sushi er en af landets største sushikæder, og der findes hele 19 restauranter fordelt i København, Aarhus og Nordsjælland. Kæden specialiserer sig i bæredygtig og økologisk sushi, så du kan nyde den japanske nationalret med god samvittighed i de hyggelige og indbydende restauranter, når de åbner igen. Derudover er kæden en af de eneste sushirestauranter, som også tilbyder en vegansk menu.

Adresse: Se alle adresser her.

Læs mere her.

Karma Sushi København Aarhus Aalborg Viborg Herning Valby Frederikshavn © Karma Sushi

Karma Sushi

Gourmetsushi ud over det sædvanlige i hele Danmark

Karma Sushi er en bæredygtig sushi-oplevelse, der ikke minder om noget andet. Restaurantens menukort favner bredt og indholder både de klassiske nigiri og sashimi samt lækre delikatesser som jomfruhummercarpaccio og kaviar. Stedet tilbyder både takeaway og – under normale omstændigheder – restaurantbesøg i en af kædens syv restauranter, der ligger spredt hele vejen fra Aalborg til København.

Adresse: Se alle adresser her.

Læs mere her.

Sticks’n’Sushi © Sticks’n’Sushi

Sticks’n’Sushi

Kvalitetssushi i hele København

Sticks’n’Sushi var en af de første restauranter i København, der specialiserede sig i den japanske spise. Som navnet antyder, laver kæden både klassiske sushi samt sticks, der består af forskellige lækre grøntsager og kød på spyd. Med sine 14 restauranter er Sticks’n’Sushi den kæde, der er bedst repræsenteret i København, og du kan finde en af kædens restauranter i nærmest alle hovedstadens bydele samt i Storkøbenhavn, og så er restauranten desuden også at finde i Berlin og London.

Adresse: Se alle adresser her.

Læs mere her.

Hatoba København sushi Lyngby © Hatoba

Hatoba

Klassisk sushi med et twist på Islands Brygge

Hos Hatoba er der stor respekt for det klassiske japanske køkken, samtidig med at restaurantens kokke ikke er bange for at udfordre traditionerne. Menukortet byder på en lang række klassiske sushifavoritter som sashimi, nigiri og uramaki, men med Hatobas helt særlige touch i form af utraditionelle kombinationer og deres egne hjemmelavede saucer.

Adresse: Islands Brygge 9, 2300 København S

Læs mere her.

Nagoya sushi ad libitum © Nagoya

Nagoya

Sushi ad libitum når det er bedst på Frederiksberg

På Nagoya kan du indtage den japanske spise, til du er ved at sprænge. Restaurantens har nemlig et ad libitum-koncept, som betyder, at du kan bestille netop de stykker og ruller, som du allerbedst kan lide – og til du er helt mæt – til den beskedne pris af 208 kroner i hverdagene og 228 kroner i weekenderne.

Adresse: Vodroffsvej 15, 1900 Frederiksberg

Læs mere her.

Sota sushi bar Aarhus © Sota Sushi Bar

Sota Sushi Bar

Moderne japansk sushi i Aarhus

Sota Sushi Bar er en moderne, japansk restaurant placeret i hjertet af Aarhus, hvor retterne har afsæt i det japanske køkken, men også bærer præg af køkkenets eget innovative touch. På Sota eksperimenteres der dagligt med de smagfulde retter, som skabes af de bedste råvarer og serveres på æstetisk vis i den smukke og stilfulde restaurant, når restauranterne åbnes igen, eller tages med som takeaway.

Adresse: Vestergade 48, 8000 Aarhus C og Banegårdspladsen 2, 8000 Aarhus C

Læs mere her.

Oishii Sushi Aarhus ad libitum © Oishii Sushi

Oishii Sushi

Sushi ad libitum i topkvalitet i Aarhus

Hos Oishii Sushi er det tydeligt, at kvalitet er i højsædet, og det sikrer de dygtige kokke ved selv at tage på fiskemarked for nøje at udvælge den lækreste fisk. Menuen består af et ad libitum-koncept, der ikke blot byder på frisk sushi, men også lækre grillspyd, sashimi og forårsruller. Hos restauranten skal du endda ikke vente på, at din tjener kommer ned og tager imod endnu en bestilling, der er nemlig tablets ved hvert enkelt bord, så du hurtigt kan bestille lidt ekstra af det, du bedst kan lide.

Adresse: Nørregade 42, 8000 Aarhus C

Læs mere her.

Running Ping running sushi Aarhus © Running Ping

Running Ping

Running sushi med klassiske og autentiske asiatiske retter i Aarhus

Hos Running Ping er der med garanti noget for enhver smag. På det 15 meter lange bånd kører noget af Aarhus' bedste running sushi, hvor du både kan vælge mellem klassisk sushi og varme asiatiske retter, herunder stegte ris, nudler, vietnamesiske forårsruller og japanske gyozaer. Restauranten tilbyder desuden et all you can eat-koncept til frokost.

Adresse: Frederiksgade 73, 8000 Aarhus C

Læs mere her.

A+ Siam Sushi ad libitum sushi Aarhus © A+ Siam Sushi

A+ Siam Sushi

Kvalitetssushi ad libitum i Aarhus

A+ Siam Sushi tilbyder noget af Aarhus' bedste og flotteste sushi, som både kan nydes a la carte, ad libitum og som takeaway, så hvis du virkelig har lyst til en overflod af delikat sushi, skal du slå et smut forbi restauranten. Den er moderne, men hyggeligt indrettet, så et besøg her – når restauranterne igen åbner op – flyver nemt afsted i selskab med de lækre retter, der både fås i klassiske variationer samt specielle udgaver, som restaurantens kokke selv har udviklet.

Adresse: Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C

Læs mere her.

Sushi goma Odense © Goma

Goma

Sushi i tapasstil i Odense

På Goma er du garanteret en gastronomisk oplevelse. Hos Goma er køkkenet bygget op omkring Omakase-stilen, hvor køkkenet tilrettelægger og tilpasser en menu ud fra den besøgendes præferencer, og derfor kan du forvente en menu sammensat af en masse små, velsmagende serveringer, som serveres løbende ved bordet. Prøv den klassiske sushi, eller vov dig ud i mere ukendte hjørner af den japanske madlavning. Hvad end du vælger, vil du med garanti gå fra den japanske restaurant en oplevelse rigere.

Adresse: Kongensgade 66-68, 5000 Odense C

Læs mere her.

Sushi umashi Odense © Umashi

Umashi

Alsidig sushi og tempura i Odense

Om du er til lette små anretninger eller det helt store sushigilde, så er Umashi stedet for dig. Umashi tilbyder noget af Odenses bedste sushi samt andre lækre specialiteter som rispapirsruller, gyoza, en lang række lækre tempura-retter og selvfølgelig lidt til den søde tand. Nyd de flotte omgivelser i Umashis restaurant i Odense, eller tag aftenens sushifangst med hjem i egne rammer som takeaway.

Adresse: Vestergade 92, 5000 Odense C

Læs mere her.

Bar'sushi Odense Vejle Kolding Nørrebro © Bar'sushi

Bar'sushi

Sushi fra første række over hele landet

På Bar’sushi er du inviteret ind på første parket, når de erfarne kokke tilbereder alverdens lækre varianter af den traditionelle japanske spise. På den lækre restaurant kan du se maden blive til i det åbne køkken, mens du venter spændt. Kæden har restauranter fordelt på både Fyn, Jylland og Sjælland, nærmere bestemt i Odense, Kolding, Vejle og på Nørrebro i København. Hos Bar'sushi kan du desuden både bestille enkelte retter eller prøve deres "Spis til pindende knækker", som er et ad libitum-koncept, hvor kokkene fører dig ud i både velkendte og mere innovative stykker.

Adresse: Se alle adresser her.

Læs mere her.

Sushi Mania Viborg Holstebro Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Viby Herning Hjørring Holbæk Kolding Silkeborg Skanderborg Skive © Sushi Mania

Sushi Mania

Frisklavet takeaway-sushi i hele landet

Sushi Mania er kendt for sine 23 takeaway-steder rundt omkring i hele landet, hvor det ene stykke farverige og velanrettede stykke sushi efter det andet pryder disken fyldt med frisklavede stykker, hvor du bestiller efter et "Pick'N'Mix"-koncept, så du kan nøjes med at bestille stykker og ikke hele ruller. Du kan være sikker på, at stykkerne er frisklavede – kokkene står nemlig selv bag baren og producerer. Desuden bruger kæden altid økologiske ris og bæredygtigt certificerede fisk. Men pas på – man kan nemt blive grebet af den indbydende sushi.

Adresse: Se alle adresser her.

Læs mere her.

Mere om Kultur? Få Costumes nyhedsbrev