4 fede Netflix-film til Kvindernes Internationale Kampdag
Vi er omgivet af seje og stærke kvinder – også i filmens verden. Vi hylder kampdagen med fire film instrueret af kvinder, som er spækket med girlpower
AfKvinder i instruktørstolen
Det er Kvindernes International Kampdag og vi hylder stærke kvinder verden over. Filmens verden er ofte domineret af mænd, men der findes en perlerække film, som alle er instrueret af forbilledlige kvinder.
Vi giver dig fire fede Netflix-film, der alle har kvinder i instruktørstolen. Fra danske Lone Scherfig til vinderen af seks Oscar-statuetter.
God kampdag!

An Education
An Education er instrueret af danske Lone Scherfig og blev i 2010 nomineret til tre Oscar-statuetter, herunder for ’Bedste film’.
An Education foregår i 60’ernes London, hvor den engelske teenage-pige Jenny lever et stille og beskyttet liv i en lille forstad. En dag møder hun den ældre og charmerende David, og da de to forelsker sig åbner der sig en helt ny verden for Jenny – men alt er ikke, som det ser ud.

Den 13. Forfatningsændring
Den 13. Forfatningsændring er instruret af amerikanske Ava DuVernay. Dokumentaren blev Oscar-nomineret og vandt for ’Bedste dokumentarfilm’ ved Emmy-, BAFTA-, og NAACP Image- uddelingerne.
I denne tankevækkende dokumentar analyserer akademikere, aktivister og politikere kriminaliseringen af afroamerikanere og USA’s fængselsboom. Dokumentaren tager udgangspunkt i flere forskellige sager, hvor sorte mænd er blevet uskyldigt dømt.

Wonder Woman
Med Wonder Woman satte den amerikanske instruktør Patty Jenkins historisk rekord for den mest succesfulde åbning i Nordamerika for en film instruret af en kvinde.
Filmen handler om Diana, der er krigerprinsesse i et isoleret ø-paradis. Da en pilot styrter ned nær øen erfarer hun, at krigen raser, hvilket leder Diana til at blive Wonder Woman og lære mere om sin oprindelse og overnaturlige kræfter.
Filmen er tilgængelig på Netflix Danmark fra 25. marts 2018.

The Hurt Locker
The Hurt Locker har vundet seks Oscar-statuetter, og filmens instruktør, Kathryn Bigelow, vandt som den første kvinde nogensinde en Oscar i kategorien ’Bedste instruktør’.
Krigsdramaet følger en amerikansk bomberydningsenhed, der udsendes til Irak. Filmen er baseret på virkelig hændelser, og de specialuddannede soldater kommer på en livsfarlig mission i forsøget på at uskadeliggøre fjendens mange bomber.
