5 ting, der ville være anderledes, hvis Sex and the City havde premiere i dag

1. Større diversitet i castet

Da Sex and the City havde premiere i 1998, bestod hovedrolleindehaverne af fire hvide kvinder – et cast, der bestemt ikke afspejler den virkelige verdens kvinder, som har alle slags hudfarver.

Sex and the City er ikke alene om et have et meget homogent cast, og gennem de seneste mange år har flere bevægelser og organisationer derfor råbt op om nødvendigheden af større diversitet i film- og serieverdenen; et fokus, der er meget tiltrængt set i lyset af, at 'people of colour' kun udgjorde 27,6 procent af hovedrolleindehaverne i amerikanske film i 2020.

Cynthia Nixon, skuespilleren bag karakteren Miranda, har tidligere givet udtryk for, at Sex and the City ville være radikalt anderledes med hensyn til diversitet, hvis serien blev filmet i dag – så det bliver spændende at se, om det er en efterkritik, som personerne bag serien har taget til sig.

2. Tinder og iPhones

Når de fire singleveninder er på jagt efter den store kærlighed eller bare den næste date, er det ofte forbundet med en romantisk begivenhed som et tilfældigt sammenstød på gaden eller at gribe en vildfaren bold på baseball-stadionet. Der bliver udvekslet telefonnumre, og kvinderne venter efterfølgende i spænding ved fastnettelefonen i det tilfælde, at en potentiel kandidat skulle ringe. Har man været ude hele dagen, opstår der også et nervepirrende moment, når man kommer hjem og aflytter telefonsvareren for at finde ud af, om han har ringet.

De flirtende møder, lange telefonsamtaler og hele spillet om at få en kvindes eller mands nummer hører efterhånden fortiden til, for i dag foregår manges datingliv på sociale medier og ikke mindst dating-apps. Hvis Sex and the City skulle laves om i dag, ville det digitale (dating)liv uden tvivl fylde en del mere. Desværre, har vi lyst til at sige, for det mere analoge kærlighedsliv anno 90'erne og start-00'erne uden Instagram-DM's, Tinder-matches og Facebook-profiler er faktisk en del af seriens charme – og forhåbentlig er det også noget, som And Just Like That kan byde på et kærkomment gensyn med.

3. En mere realistisk økonomi

Med en ustyrlig shoppe-trang hører også et stort budget – og det må man i den grad sige, at Sex and the City-kvinderne har. Særligt Carries forbrug har vakt undren, for hvordan kan man egentlig leve af et skrive én ugentlig klumme og samtidig have en lækker lejlighed midt på Manhattan, flere hundrede sko til 300 dollars per par og en garderobe, der bugner af designerkluns?

Det spørgsmål fik faktisk i 2018 en journalist fra BuzzFeed til at tage et nærmere kig på Carries økonomi, og resultatet var mildest talt chokerende: Gennem Sex and the Citys seks sæsoner skulle Carrie have opsamlet en gæld på intet mindre end 1,2 millioner dollars for at holde trit med sit ekstravagante liv.

Set i det lys får Carrie Bradshaws kendte citat, "I like my money where I can see it, hanging in my closet", pludselig en lidt anden klang – og man kan håbe, at der i en 2021-version af serien var skruet lidt ned for overforbruget. Både for miljøets og Carries bankkontos skyld.

4. Mere bæredygtighed, mindre shopping

Carrie Bradshaw er en shopaholic uden lige, og hun siger ikke nej til et godt tilbud på et par nye stiletter fra Manolo Blahnik. Med New Yorks pulserende byliv, en ny date hver uge og et væld af invitationer til fashionable arrangementer er der nok anledninger til at købe nyt tøj. Der bliver ikke sparet på shopping-fronten, og hvis man ikke kendte til de store modebrands i forvejen, så gør man det i hvert fald efter at have set serien.

I dag fylder forbrug dog mere end nogensinde før i vores bevidsthed, og med god grund: Tøjproduktion er i dag en af de største klimasyndere og står for cirka 10 procent af verdens samlede CO2-udledning.

Selvom der stadig er meget, der kan forbedres, er bæredygtighed, genbrug, vintage og upcycling for alvor blevet en del af vores faste ordforråd – og derfor kunne man godt forestille sig, at Carrie, Miranda og Charlotte ville have brugt mere tid i genbrugsbutikkerne og mindre tid på at spendere formuer på nyproduceret tøj, hvis Sex and the City var udkommet i dag.

5. Kønsidentitet og seksuel orientering

Sex er som bekendt et omdiskuteret emne i Sex and the City, og de fire kvinder diskuterer livligt deres (og andres) sexliv – men tilsyneladende kun inden for heteronormative rammer. I dag er der generelt et helt andet syn på seksualitet og kønsidentitet, end der var i slutningen af 90'erne, og det er klart her, at serien står i størst kontrast til nutiden.

Hvem husker for eksempel ikke, da Samantha i fjerde sæson indgik i et forhold med kunstneren Maria, hvilket fik resten af gruppen til at afskrive forholdet som en 'fase'? Miranda sammenlignede det med at ville transformere sig til en brandhane, Carrie med at ville transformere sig til en sko, og Charlotte konkluderede, at det kun kan være fordi, hun er løbet tør for mænd, hvilket fik Miranda til at udbryde: "Then you go on strike, you don’t eat pussy!” Eller hvad med sæson 3, hvor Carrie tog til en fest med flere homoseksuelle og biseksuelle deltagere og beskrev situationen som 'Alice-In-Confused-Sexual-Orientation-Land'?

Miranda, Carrie og Charlotte ville (forhåbentlig) have et mere inkluderende syn på seksualitet, kønsidentitet og LGBTQ+-personer i dag end i 1998 – og nok også i den nye serie.