
Elskede du også Call Me by Your Name? Så skal du se denne serie
Der er godt nyt på serie-fronten til de mørke vinteraftener.
AfDa Call Me by Your Name rullede over biograflærrederne i 2017, høstede filmen både store roser fra anmelderne, flere Oscar-nomineringer og en enkelt Oscar-pris for bedste filmatisering. Den anerkendte italienske instruktør Luca Guadagnino, som stod bag filmen, er nu atter aktuel – denne gang med serien We Are Who We Are på streamingtjenesten HBO.
Ligesom Call Me by Your Name er We Are Who We Are bygget op omkring en coming-of-age-historie. Vi følger her teenagerne Fraser og Caitlin, som bor på en amerikansk militærbase i Italien og gennem otte episoder giver os et intimt indblik i alt det, der hører et indviklet teenageliv til: fra turbulente venskaber til identitetskriser og den første kærlighed.