Friends forsvinder snart fra Netflix, men bare rolig – her kan du se serien i 2021

Frygter du også 1. januar, hvor Friends forsvinder fra Netflix?

FRIENDS

FRIENDS

Det skabte postyr blandt Netflix-seerne, da streamingtjenesten i 2019 annoncerede, at den prisvindende favorit Friends ville blive fjernet fra platformen. Er du en af dem, der lige siden har gruet for den dag, hvor en af vor tids mest ikoniske komedieserier skulle forsvinde, har vi en glædelig nyhed: Det er nemlig netop blevet annonceret, at Friends vil få et nyt nordisk hjem hos HBO fra 1. januar, hvor samtlige sæsoner bliver tilgængelige.

Det er godt nyt for de trofaste fans af den 10 sæsoner lange serie, der gennem årene er blevet hædret med utallige Emmy- og Golden Globe-nomineringer og -statuetter – og vi er nok heller ikke de eneste, der er glade for, at det endnu ikke er tid til et endeligt farvel til Rachel, Ross, Monica, Chandler, Phoebe og Joey.