
Mød det amerikanske Skam-cast
En intens dansegruppe, en ivrig high school-journalist og svedende fyre, der løfter vægte. Mød karaktererne i Skam Austin, og se seriens trailer
AfAmira Høg Daimar
Da Skam takkede af efter fire succesfulde sæsoner, tog seriens skaber, Julie Andem, turen over Atlanten for at instruere den amerikanske udgave.
Den amerikanske adoption af serien udspiller sig på Bouldin High i Austin, Texas og har ganske enkelt fået navnet Skam Austin.
Skam Austins premiere 24. april er lige om hjørnet, men skaberne af serien har holdt kortene tæt ind til kroppen – indtil nu, hvor de langt om længe har velsignet os med en række teaservideoer, som introducerer de nye karakterer.