Serien jeg streamer lige nu

Costumes Digital Redaktør er forfalden til letfordøjelige serier med temaer som kærlighed, karriere og en masse forviklinger, der som regel løser sig på bedste vis. Ufarlig underholdning, der passer fint ind i hverdag, hvor hjernen har brug for at blive sat på pause et par afsnits tid.

streaming_teaser

streaming_teaser

© privat

Lige nu ser jeg serien UnCoupled på Netflix, der handler om midtvejskrise, kærestesorg og udfordringer i karrieren, når alderen nærmer sig 50 år. Scenen er et lækkert sat i et high-end bøssemiljø i New York, hvor kunstudstillinger, cocktailparties og casual sex er en del af hverdagslivet.

Jeg faldt omgående for hovedpersonen, den lidende Michael, der bliver forladt på sin partners 50-års fødselsdag uden skyggen af en forklaring, og som herefter udvikler en paranoid sarkasme, der er superunderholdende, når man selv sidder trygt i sofaen med kæresten i hånden.

Michael spilles af Neil Patrick Harris, som du måske kender fra serien "How I Met Your Mother" og som jeg (heldigvis) stadig har til gode. Jeg skal se sidste afsnit af UnCoupled i dag og venter spændt på, om der kommer en sæson 2. Et spørgsmål, der er mange spekulationer om på nettet, men hvis der gør, så er jeg i hvert fald klar med remoten!