11 steder, du kan campere glamourøst
Ingen klamme soveposer, hårde liggeunderlag eller skumle fællesbade. Camping er tilbage i en luksusudgave: glamping
AfGlamourøs camping = glamping
Fodkolde campingvogne, halvmugne campinghabitter, dugklamme soveposer, hårde liggeunderlag og et skummelt fællesbad.
Udendørsferier og camping kan bringe nogle fordomme frem, men det er tid til at se på ferieformen på ny, og det er her Glamping opstår.
Om du er til store naturoplevelser, den pimpede camping, eller om du vil tjekke ud af hverdagen ved at tage ud i ødemarken, under vandet eller op i træerne, så giver Costume dig her 11 af de bedste muligheder og inspiration til glamourøs camping i hele verden.

Hoteller der hænger på træerne
Der er spejlkuben, fuglereden, guldsmeden, ufoen.
Treehotel i Sverige laver nogle af de smukkeste (og sjoveste) arkitektoniske hotelværelser – og de hænger alle sammen i træerne. Indretningen er skandinavisk minimalisme, udsigten er uforstyrret svensk skov.
Priser fra 3.700 kroner per nat inklusive morgenmad.
Se mere på Treehotel.se.

A room with a view
Det ligner mest en oppustelig iglo, Bubble Tents boblehus.
En blæser puster liv i en stor, gennemsigtig boble, hvor du kan sove med udsigt til stjernerne, vandet, skoven – hvor end du vælger at slå lejr.
Køb et fra 13.000 kroner på Bubbletent.us.

Teltture og mad over bål
Hipsterfolk fra Portland, USA, står bag udendørstøjmærket Poler Stuff, der er en af drivkræfterne i campingtendensen.
Bliv inspireret til udendørslivet på deres Instagramprofil @polerstuff.

En gratis nat i New York
‘En urban campingoplevelse’ kalder Bivouac Ny sig selv, og det bliver næppe mere urbant end at sove på et tag i New York City.
Her er internet, elektricitet, computere og telefoner forbudt. Du sover i en af de gule bivuakker på stedet og skal ikke betale andet end at tage nogle ingredienser med til fællesaftensmaden, som du spiser omkring lejrbålet.
Se mere på Bivouacnyc.com.

Stribet slots-glamping
Stribede telte på stribe. En time fra London ligger det prisvindende Knight’s Glamping at Leeds Castle.
Du overnatter uhyre tæt på et slot i et telt med adeligt navn, himmelseng og brændeovn – prisen er fra 1.490 kroner per nat.
Bestil din næste glamping på Leeds-castle.com.

Indianer og cowboy-fornemmelse i Det Vilde Vest
USA er et glampingelskende land.
Der er masser af muligheder for at komme ud på de vilde prærier, sove under kanvas, leje en kano eller hike i bjergene.
Bo i luksusørkentelte i Utah (fra 1.200 kroner), eller prøv tipierne i landets første nationalpark Yellowstone, Montana (fra 630 kroner).
Se mere på Moabundercanvas.com og
Mtundercanvas.com.

I camp in the land down under
Karijini National Park i Australien er kendt for sine klippesøer og sin vilde natur, og du kan overnatte midt i det hele.
I Karijini Eco Retreat findes miljøvenlige glampingmuligheder i luksustelte og med et tilhørende australsk spisested.
Priser fra 1.090 kroner for en nat i vildmarken.
Se mere på Karijiniecoretreat.com.au.

Et kuppelkup i Spanien
I spanske Andalusien ligger Otro Mundo, en anden verden.
Du kan sove i stedets økokupler og hike i bjergene, slappe af i skovene og bade i floden om dagen.
Der er både familiekuplen og kuplen for par. Stedet har desuden et fælles udendørs langbord, hvor du får serveret morgenmaden hver dag.
Prisen er fra 410 kroner per nat, som kan bestilles på Otro-mundo.com.

Luksus i undervandshytten
Sov fire meter under vandet i øjenhøjde med fisk og slik sol på dækket om dagen.
Ved Pemba-øen i Tanzania kan du for 9.800 kroner booke en nat på The Manta resort, hvor du bor på en flydende vandhytte i helt klart, lækkert vand.
Vil du hellere have fast grund under fødderne, kan du tage til kenyanske Kilima Camp. Fra 1.434 kroner per nat sover du i miljøvenlige telte med en terrasseudsigt over det løvefyldte vildtreservat Maasai Mara.
Se meget mere på Themantaresort.com og Kilimacamp.com.

Billig ferie i danske arkitekt-shelters
Man kunne kalde Sydfyn for Danmarks Provence om sommeren, og nu kan du sove i 19 helt nye, arkitekttegnede shelters i den smukke natur.
Pladserne har alle havudsigt og koster 30 kroner for en nat og kan bookes på Bookenshelter.dk.

Glamping italiano
Italien er et klassisk campingland.
Tag væk fra de store turistmasser, og tag til det grønne glampingsted Canonici de San Marco ikke langt fra Venedig. Drik italiensk vin i solen på liggestolene, eller tag ud i naturen. Et kæmpetelt koster fra 900 kroner.
Se mere på Glampingcanonici.com
