7 Instagram-værdige caféer i Paris

Skal du snart besøge byernes by? Se, hvilke caféer der både behager dine smagsløg og din smartphone

Paris caféer © La Maison Rose / Le pain Quotidien / Café Verlet
1 / 8

Åh, Paris. Byernes by, der har dannet baggrund for adskillige film, sange og kunstværker.

Hvis du snart skal slentre gennem gaderne i Frankrigs hovedstad, får du her fem fantastiske caféer, du bør besøge på din vej.

Café des 2 Moulins i Paris © Café des 2 Moulins
2 / 8

Café des 2 Moulins

Du kender formentligt den franske film Amélie, der handler om den charmerende og finurlige kvinde af samme navn. I filmen arbejder Amélie på Café des 2 Moulins, hvilket har gjort caféen til en sand turistattraktion.

15 Rue Lepic, 75018 Paris

 Le Pain Quotidien i Paris © Le pain Quotidien
3 / 8

Le Pain Quotidien

Le Pain Quotidien er en belgisk bagerkæde, der har tre dejlige caféer i Paris. Her finder du udsøgt bagværk og mad, som er både rustikt og delikat.

31 Rue Lepic, 75018 Paris

68 Rue Pierre Charron, 75008 Paris

24 Rue de Charonne, 75011 Paris

Caféen Fouquet's ligger i Paris © Fouquet's
4 / 8

Fouquet's

I filmen Midnight in Paris møder hovedpersonen nogle af historiens mest kendte forfattere og kunstnere i 1920'ernes Paris. En af filmens mest ikoniske locations er Fouquet's, der ligger på Paris' berømte boulevard Champs-Élysées, og restauranten er ligeså eksklusiv som adressen antyder.

99 Av. des Champs-Élysées, 75008 Paris

Café Verlet © Café Verlet
5 / 8

Café Verlet

Blot et stenkast fra det verdenskendte museum Louvre ligger en lille historiske perle af en café. Gå på opdagelse på første sal, hvor du kan bestille en friskbrygget kop kaffe og et stykke kage, mens du nyder udsigten til Paris' storslåede arkitektur.

256 Rue Saint Honoré, 75001 Paris

La Maison Rose i Paris © La Maison Rose
6 / 8

La Maison Rose

La Maison Rose, der på dansk betyder det lyserøde hus, ligger i det romantiske kvarter Montmartre og har været stamsted for nogle af historiens største kulturelle personligheder. Faktisk var selveste Picasso stamgæst på caféen, og man bliver da også inspireret til at svinge malerpenslen, når man ser den farverige facade.

2 Rue de l'Abreuvoir, 75018 Paris

Hotel Amour i Paris © Hotel Amour
7 / 8

Hotel Amour

Husk også at lægge vejen forbi et af Paris' mest berømte hoteller, Hotel Amour, der emmer af bohemestemning takket være de mange grønne planter, der omkranser caféen. Efter maden kan du smutte forbi Sacré-Cœurs berømte trapper, der ligger blot en kilometer væk, og nyde udsigten over Paris.

8 Rue de Navarin, 75009 Paris

Boot Café i Paris © Boot Café
8 / 8

Boot Café

I hjertet af det populære Marais-kvarter ligger den mindste kaffebar, du kan forestille dig. Men hvad den mangler i størrelse, gør den op for i hygge og kvalitet. Her kan du nyde en skøn kop kaffe og et stykke kage, mens du kigger på de mange vinylplader, caféen har hængende.

19 Rue du Pont aux Choux, 75003 Paris