Shop i sunny Sydney

Designerjeans, glamourøse Hollywood-rober, , marked på stranden og seafood fra Stillehavet. Lad solen skinne på din shoppetur i Sydney, og udvid din garderobe med design fra 'down under'

3. februar 2009 af Mette Seimann Simensen

Stjernedesigner

Det er praktisk talt umuligt ikke at forelske sig hovedkulds i den australske designer Collette Dinnigans feminine kjoler. Kjolerne er som skabt til festen, hvor du vil være aftenens midtpunkt. Derfor har designeren også en bred fanskare blandt smukke stjerner som australske Naomi Watts og Cate Blanchett, Halle Berry og Angelina Jolie. De ofte perlebesatte kjoler emmer af glamour og fås fra 3.000 kroner - ofte dog dyrere. Heldigvis har butikken også en billigere og afslappet resort wear-linje, hvor du kan få kjoler fra 1.600 kroner.
Collette Dinnigan, 33 William Street, Paddington,
Collettedinnigan.com.au

Superstilfuld

Hos Blood Orange i det skønne område Elizabeth Bay er stil og kvalitet nøgleord. Butikken er smagfuldt og enkelt indrettet af de to ejere, som også er indretningsarkitekter, og de hjælpsomme ekspedienter møder dig med et ‘How are you, darling?'. Herefter kan du gå i gang med at bladre mellem minimale A.P.C., vintageseje Emma Cook, New York-baserede og ladyfine Lyell, cashmere fra To Sir og finurlige smykker fra tyske Elke Kramer.
Bloodorange, 35 Elizabeth Bay Road, Elizabeth Bay Blood-orange.com.au

Bedste marked

I Bondi finder du det absolut bedste marked i Sydney, hvor flere af Australiens store designere som Sass & Bide har kickstartet karrieren. Flere designere forsøger at gøre dem kunsten efter, så her kan du virkelig gøre gode fund fra upcoming designere samt shoppe vintagetøj, økosæber og retromøbler. Markedet holder åbent hver søndag fra klokkken 10 til klokken 17 - og ligger kun et stenkast fra Bondi Beach, så husk dit badetøj.
Bondi Markets, Bondi Public School, -Campbell Parade, Bondi,
Bondimarkets.com.au

3 sider af samme butik

Belinda tilbyder det ypperste inden for tøj og accessories med et miks af designermærker og nichemærker. Og så findes der ikke færre end tre Belinda-butikker i Sydney. I Belindas flagship-store i MLC Centret får du det mest luksuriøse udvalg: kjoler fra Lanvin og Alberta Ferretti, toppe fra Marni og sæsonens buksedragt fra Stella McCartney. I Double Bay er stilen yndig med Miu Miu, Dosa, Rosa Nichols og dufte fra Diptyque. Og i Paddington er stilen mere casual med sko og tasker fra Costume National og toppe fra Vanesso Bruno.
Belinda, MLC Centre, 19 Martin Place,
Belinda.com.au

Skosalon deluxe

Belinda Shoe Salon er drømmen for enhver skofetichist, for den har perfekte sko og tasker i alle faconer og størrelser: Miu Mius T-rem-stiletter, Pradas tårnhøje plateausko, Repetto-ballerinaer, sexede sandaler fra Brunu Frisoni (som også er kreativ direktør hos Roger Vivier) og tasker fra Marc Jacobs og Chloé. Og sidst, men absolut ikke mindst: det australske stjerneskud Terry Biviano, som kaldes Australiens Manolo Blahnik med sine forførende ekstravagante sko og støvler.
Belinda Shoe Salon, -14 Trans-vaal Avenue, Double Bay,
Belinda.com.au

Aussie-design rules

Er du på jagt efter de hotteste designere fra ‘down under', er et besøg hos Capital L et must. Butikkens indretning og ikke mindst facaden, hvor du kan blive mødt af palmer og papegøjer, signalerer humor og rock ‘n' roll. Og det samme gør tøjet og taskerne. Du kan få farverige jeans fra Ksubi, sjove kreationer fra Shakuhachi som strikkede shorts, skæve detaljer fra Mad Cortes som tyl uden på nederdele og shoppe kjoler fra 800 kroner.
Capital L, 333 South Dowling Street, Darlinghurst,
Capital-l.com

Bedste stormagasin


Australiens Illum hedder David Jones og har eksisteret siden 1838. Og hos David Jones findes alt, hvad ethvert shoppehjerte banker for: tøj fra Chloé, Missoni, Jil Sander og Ralph Lauren, sko fra Manolo Blahnik, Stella McCartney og Jimmy Choo og alt godt fra Australien:  de bedste kjole-designere som afslappet elegante Leona Edmiston, søde -Stephanie Conley og rå Lisa Ho, highstreet-mærket One Teaspoon, og den lækreste skønhed fra Mor, Jurlique og Aesop.
David Jones, 86-108 Castlereagh Street, Davidjones.com.au

Sass & Bide-centrum


Cool australske Sass & Bide har ikke uden grund spredt sig til det meste af verden. Og i mærkets flagship-store på Oxford Street finder du ikke bare de fulde kollektioner fra alle tre linjer: Sass & Bide, S&B Vie og Sass & Bide Denim. Du finder også det hele billigere end herhjemme - en pointe, der gælder alle australske mærker: Køb dem i Australien, og du sparer penge. Et par basisjeans til 1.600 kroner i Danmark koster her 1.000 kroner. Stilen er rockchick på den laidback måde og gerne med funky farvepift, og priserne for toppe begynder ved 350 kroner og for kjoler ved 1.000 kroner.
Sass & Bide, 132 Oxford Street,
Paddington, Sassandbide.com

Mærker med kant

Midt på Oxford Street ligger Incu, og midt i Incu bugner et kæmpebord af T-shirts fra blandt andet American Apparel i alverdens farver og print til priser, hvor alle kan være med. Og på bøjlerne hænger mærker med kant som australske Lover, Ksubi, Kate Sylvesters casual kollektion med punkfornemmelser, Alice McCalls 1980'er-seje kollektion, newzealandske Karen Walker, Marc by Marc Jacobs og toppe fra 600 kroner.
Incu, 256 Oxford Street, Padding-ton, Incuclothing.com


Her kan du spise

Frokost: Meget velsmagende fisk og skaldyr i et italiensk og australsk miks som scampi-ravioli med sneærter og safran. Og så er beliggen-heden i marinaen fantastisk med udsigt over vandet.
En hovedret fås fra ca. 90 kr.
Manta Restaurant, 9 Cowper Wharf Road, The Wharf at Woolloomooloo,
tlf. +61 2933 2382 2,
Mantarestaurant.com.au

Middag: Asiatisk-inspireret fusionskøkken af høj standard i trendy Surry Hills. Nyd for eksempel rød karry med havørred i newyorker-indretningen. En hovedret fås fra ca. 135 kr.
Longrain, Commonwealth Street, Surry Hills,
tlf. +61 2928 0288 8,
Longrain.com.au

Her kan du bo

Budgetvenligt: Bo centralt på Hotel Chifley i Potts Point tæt på Sydneys natteliv i Kings Cross. Hotellet er nyistandsat, og værelserne er indbydende i sorte og cremede nuancer. Et dobbeltværelse fås fra ca. 450 kr. pr. nat. ekskl. morgenmand.  
Hotel Chifley Potts Point, hjørnet af Victoria Street og Darlinghurst Road, Potts Point, tlf. +61 2935 8275 5, Constellationhotels.com/chifley

Luksuriøst: Udsigt over Bondi Beach, lyse og luftige værelser, moderne australsk mad og byens bedste hotelbar med udsigt til strand og solnedgang. På hotel Ravesi's vækker bølgernes brus dig om morgenen i Sydneys mest berømte bydel, Bondi. Et dobbeltværelse fås fra ca. 1.100 kr. pr. nat. ekskl. morgenmad.   
Hotel Ravesi's, hjørnet af Campbell Parade og Hall Street, Bondi Beach,
tlf. +61 2936 5442 2,
Ravesis.com.au

Sådan kommer du til Sydney:
En tur-returbillet fra København til Sydney fås fra 8.000 kroner hos Thai Air.
Thaiair.com

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...