Skiferie blot 2 timer fra København

Tag på skiferie i Vallåsen, kun 2 timer fra den danske hovedstad, og få en unik vinteroplevelse

© Ola Melin/Freeride.se

I det nyeste nummer af Costume bliver du guidet til lækre skiferier, og har du allerede de hvide bakker i tankerne, burde du tage smukke Vallåsen i Sverigemed i dine overvejelser. Det er et godt valg, hvis du kun vil afsted i en weekend, hvis du er nybegynder, eller hvis du bare elsker et smukt snelandskab. Her kan du kort læse om det hyggelige feriemål

Vallåsen er for dig, som enten ikke kan undvære sneen eller er til en aktiv og hyggelig weekend. Men forvent ikke en weekend med offpiste og cliff jumps. Der er dog en park, hvor der er mulighed for at køre rails og mindre kickers. Her guider vi dig til det fine og budgetvenlige skisted.

FROKOST Vallåsen byder på én enkelt restaurant, som er åben i samme tidsrum som skiområdet. Det er ikke den store kulinariske oplevelse, men du kan få alt fra vegetariske og økologiske retter, til burger med fritter, eller en kop varm kakao med pandekager til.
Yllevad 154, Vallåsen, Vallasen.se.

OVERNATNING Kør 25 minutter i bil ud mod vandet, nærmere bekendt til Båstad, hvor Hotel Skansen med spa og koldbadshuse er en oplevelse i sig selv. Det er en unik oplevelse at hoppe fra sauna direkte i havet efter en aktiv dag.
Hotel Skansen, Kyrkogaten 2, Båstad Hotelskansen.se

UDSTYR Har du ikke egne ski eller eget snowboard, kan du leje en Twintip/snowboardpakke inklusiv støvler for 580 kroner i to dage. Book dit udstyr hjemmefra, så undgår du kø.

LIFTKORT
Et to-dages liftkort koster 560 kroner, og så kan du stå på ski fra klokken 9.30 til 16.30.

Læs mere på Vallasen.se.