Det var med en blanding af spænding og skepsis, at Costumes skribent tog på fire dages zen retreat i naturen. For kan glamping, vegansk økomad og mindfulness forenes uden, at det bliver for hokus pokus? Læs med og find ud af, om det er noget for dig.
NY 528A7340 6F6A 4BE8 970C B01396AF4CDB 69EA3B48 736D 4E05 ABE0
Som københavner, der bruger stort set al min tid i storbyen, er baggrundsstøj og menneskemylder blevet et tryghedskrav. Men da jeg sidste år gik ned med stress, opsøgte jeg pludselig skovens ro, selvom jeg bestemt ikke er den fødte naturelsker. Lige siden har naturen tiltalt mig, og plads til mere ro er blevet et must.
Så da jeg fik muligheden for at teste et ophold dedikeret til at finde ro og fordybelse uden forstyrrende elementer som telefon, gadestøj og nabolarm, krævede det ikke meget overvejelse.
Teltenes indretning er som taget ud af Pinterest og indbyder til ren afslapning og ro.
Fra teltet er der udsigt til den smukke Sejerøbugt. Var det ikke for programmet, kunne jeg have brugt hele opholdet her.
Opholdet, der beskrives med noget så bombastisk som som et “transformerende nærværs-retreat” på arrangørens hjemmeside, finder sted ved Sejerøbugten på den nyåbnede glampingplads Lillero, der ligger på et naturfredet område cirka en times kørsel fra København og 25 minutters kørsel fra Sjællands Odde. Stedet er drevet af parret Michelle og Lau, der har byttet det travle liv på Vesterbro ud med et liv tættere på naturen. Her bliver jeg taget imod af opholdets instruktør, gestaltterapeaut og mindfulness-underviser Pernille Elvirose.
Hun viser mig personligt ned til mit telt, der ligger i skovbrynet med udsigt til vindblæste grantræer, klitroser og havet. En udsigt, der enten kan nydes fra sengen eller fra de hyggelige rattanmøbler på mit private dæk. Teltet er indrettet i en simpel boho-stil med alt, hvad der forventes af et hotelværelses bekvemmeligheder - bare med bedre udsigt og af lidt mindre lydtætte vægge lavet af stof. Jeg glæder mig allerede til at gå i seng, så jeg kan vågne op til bølgebrus og træde direkte ud under trækronerne.
Efter at have pakket ud får jeg serveret turens første veganske, gluten- og laktosefrie måltid, der opholdet igennem bliver serveret i mindre anretninger, der kun lige mætter. Selvom den proteinrige mad med blandt andet linsedeller, friske salater og lokale råvarer smager friskt og lækkert, bliver den hurtigt trættende og ensformig at indtage to gange om dagen. Efter den første frokost drømmer jeg allerede om et stykke brød og frygter, hvordan min mave vil reagere de kommende dage.
Deltagerne på opholdet tæller et par i begyndelsen af trediverne ligesom mig og tre kvinder i alderen +40. Vi bliver efter frokosten bedt om at dele noget om os selv herunder, hvad vi ønsker at få ud af opholdet. Det viser sig hurtigt, at vi alle er afsted for at arbejde med os selv på den ene eller anden måde. Hvor det normalt ville være grænseoverskridende for mig at dele ud af så personlige overvejelser, virker det her ret naturligt. Primært fordi instruktøren formår at skabe et afslappet rum, hvor jeg automatisk får lyst til at dele ud, selvom vi blot har mødt hinanden få timer forinden. Og det kommer fra en, der ellers aldrig kunne finde på at deltage i gruppeterapi.
Området omkring Lillero er fredet natur og fremstår derfor næsten uberørt.
Den lille sauna med udsigt til de lyserøde klitroser spiller hovedrollen på opholdet.
I samme omgang bliver vi bedt om ikke at bruge vores telefoner under opholdet. Selvom jeg har forventet det, kræver det for en nyhedshungrende og Instagram-afhængig person som mig alligevel en del viljestyrke at fuldføre. Jeg falder i ganske få gange - mest for at tage billeder, hvilket er virkelig svært ikke at gøre i omgivelser, der er så Insta worthy som her.
Programmet byder på alt fra meditation og qigong, en kinesisk form for krops- og vejrtrækningsmeditation, til skriveøvelser, hvor vi skal føre en form for dagbog over opholdet samt saunature. Særligt sidstnævnte fylder en stor del af opholdet og bliver hurtigt dagens højdepunkter for undertegnede, selvom jeg normalt er typen, der betegner en varm sommerdag som 22 grader. Med med cirka tre timers sauna om dagen over flere intervaller, bliver det både en personlig overvindelse og en følelse af velvære at mærke det boost, kroppen får, når vi lejlighedsvis bryder varmen ved at gå direkte ned til stranden for et forfriskende dyp. Med den daglige læring i vejrtrækning får jeg vænnet mig til de lange saunasessioner, selvom de nogle gange bliver lidt for intense.
Lilleros egen restaurant, Madro, trækker gennem hele opholdet i mig. Her byder menuen på simpel sæsonpræget mad og et bredt udvalg af natur- og orangevin, som alle os deltagere hellere vil dykke ned i end at spise mere helsekost. Heldigvis er vores instruktør ikke en regelrytter og foreslår selv en aften, at vi sammen går op og får en late night snack og et glas koldt vin på bord/bænkesættene blandt stedets øvrige gæster. Den milde aftensol og stedets rolige atmosfære giver mig en pludselig stemning af afslappet luksus og ferie. Sådan ville jeg ønske, hver aften havde været.
Orangevin eller ej. Naturen, solotiden, de lækre omgivelser og ikke mindst den dygtige instruktør fik mig helt ned i gear og sender mig hjem med ny energi og ro i kroppen. Og så endda helt uden at have besøgt eksotiske destinationer, sovet længe eller daset ved en pool.
Costume var inviteret af Zen Luxury Travels. De har ikke haft indflydelse på artiklen.
