Tag på romantisk storbyweekend

Det er mørkt, det er koldt, og det er tid til at forkæle hinanden. Få de ultimative romantiske tips til en weekend i Paris og Venedig

Venedig

Venedig

© costume.dk

Paris

Paris er fashionabel og indbegrebet af romantik. Oplev byens største kærlighedserklæring og spis på Kenzos restaurant

Det skal I opleve:

  • Gå ikke glip af Paris' største kærlighedserklæring: Muren Le mur des je t'aime - jeg elsker dig-muren - hvor der er skrevet jeg elsker dig over tusinde gange på mere end 300 sprog. Kunstneren Frédéric Baron står bag muren.
  • Tag til det overdådige kongeslot Versailles uden for Paris med guld på væggene og krystallysekroner i loftet. Husk også at tage turen til den bagerste ende af haven til det idylliske område Trianon, hvor den unge, franske dronning Marie Antoinette havde sin egen lille, private landsby. Turen til Versailles tager cirka 40 minutter med tog fra Paris.

Le mur des je t'aime, Place des Abbesses, 18. arrondissement,
www.lesjetaime.com
Versailles, entré: ca. 150 kr. og ca. 190 kr. i weekenden, RP 834, Versailles,
www.chateauversailles.fr

Her skal I spise frokost:
Bertrand er kendt for at lave nogle af Paris' bedste kager, men har også små tærter og salater.
Kager fra ca. 50 kr.
Bertrand, 7 Rue Bourdaloue, 7. arrondissement, tlf. +33 1401 6162 8, www.lescakesdebertrand.com

Her skal du shoppe:
Christian Louboutin
De er tårnhøje, de har knaldrøde såler, og de er de hotteste sko lige nu. Du er nødt til at besøge Christian Louboutins butik.
Christian Loubotin, 38-40 Rue de Grenelle, 7. arrondissement, tlf. + 33 1422 2330 7, www.christianlouboutin.fr

Princesse Tam Tam
Kan du ikke stå for yndigt og velsiddende lingeri, er det franske lingerimærke Princesse Tam Tams et must. Mærket har flere butikker flere steder i Paris.
Boutique Princesse Tam Tam, 5 Rue Montmartre, 2. arrondissement, tlf. + 33 1404 1995 1, www.princessetam-tam.com

Sandro
Masser af florlette nederdele, yndige toppe og feminine kjoler fra klassiske sorte til blå og beige med blonder og perler - det finder du i det franske mærke Sandros butik. Festkjoler finder du fra ca. 1.000 kr.
Sandro, 125 Boulevard Sebastopol, 2. arrondissement. Tlf. + 33 1403 9902 1

Her skal I spise middag:
Restaurant Kong er en af Paris' hippeste restauranter - og den, hvor Carrie spiser frokost med Alexander Petrovskys ekskone i sidste afsnit af Sex and the City. Kongs ejermand er den japanske designer Kenzo, og restauranten ligger ovenpå Kenzos butik. Hovedretter fra ca. 150 kr.
Kong, 1 Rue du Pont Neuf, 1. arrondissement, tlf. + 33 1403 9090 0, www.kong.fr

Her skal I sove:
Luksus:
Murano Urban Resort er super luksuriøst med 52 forskelligt indrettede værelser. Stilen er enkel med få farvestænk og flydevenlige badekar.
Dobbeltværelser fra ca. 2.800 kr. pr. nat.
Murano Urban Resort, 13 Boulevard du Temple, 3. arrondissement, tlf. + 33 1427 1200 0, www.muranoresort.com

Budget:
Tæt ved Seinen i Paris' Latinerkvarter ligger Hotel La Louisiane. Et hotel med autentisk pariser-stemning, hvor jazzlegender som Miles Davis og Chet Baker har boet.
Dobbeltværelser fra ca. 600 kr. pr. nat.
Hotel La Louisiane, 60 Rue de Seine, 6. arrondissement, tlf. +33 1443 2171 7, www.hotel-lalouisiane.com
Sådan kommer I til Paris:
Sterling flyver fra København og Billund til Paris fra ca. 800 kr. tur/retur. Bestil på www.sterling.dk

Venedig

Sejl i gondol og nyd en frokost direkte ved vandet. Se Venedig og dø - over, hvor smuk den er

Det skal I opleve:

  • Besøg Venedigs smukkeste museum, Peggy Guggenheim Collection, som ligger placeret lige ud til Venedigs største kanal, Canal Grande. Den imponerende samling af moderne kunst med værker af blandt andre Pablo Picasso og Wassily Kandinsky er samlet af Peggy Guggenheim, niece til Solomon R. Guggenheim, grundlæggeren af Guggenheim Museum i New York.
  • Ingen kærlighedstur til Venedig uden en sejltur i en gondol. Stig på gondolerne med plyssæderne næsten overalt i byen og få en tur på og under en del af Venedigs 200 kanaler og 400 broer for 500 kr. for ca. 50 minutter.

    Peggy Guggenheim Collection, entré: ca. 75 kr., Palazzo Venier dei Leoni, Dorsoduro 701, tlf. +39 0412 4054 11,
    www.guggenheim-venice.it

Her skal I spise frokost:
I finder ikke en restaurant med en mere romantisk udsigt end Ristorante Grand Canal på det firestjernede Hotel Monaco & Grand Canal. Restauranten er placeret helt ud til Canal Grande med frit udsyn til den smukke, hvide kirke, Santa Maria Della Salute.
Hovedretter fra ca. 125 kr.
Ristorante Grand Canal, Hotel Monaco & Grand Canal, San Marco 1332, tlf. +39 0415 2002 11, www.hotelmonaco.it

Her skal du shoppe:
Macri
Mangler du festsko til jeres nat ude, har skobutikken Macri et fortryllende udvalg, både fra Sergio Rossi, Marc Jacobs og Christian Lacroix. Men ikke mindst den lokale designer René Caovilla, som især designer sko i guld og sølv med pels og glitrende Swarovski-krystaller - dog først fra 5.000 kr.
Macri, San Marco 1296, Calle seconda dell' Ascension, tlf. +39 0415 2312 21.

Intimissimi
Hos den italienske lingerikæde Intimissimi kan du få alt det, du mangler til at tage på inderst inde. Undertøj i alle farver, faconer og stilarter til budgetvenlige priser fra 70 kr. for blondetrusser og bomuldstoppe.
Intimissimi, Castello S. Lio 5411, tlf. +39 0415 2248 11, og Cannaregio Strada Nuova 2350, tlf. +39 0417 2066 6. www.intimissimi.it

Sermoneta Gloves
Troede du, at du havde set alle former for handsker, så vent til du træder indenfor hos Sermoneta Gloves. Her står mannequin-hænder på rad og række med de smukkeste skindhandsker i alle snit og nuancer fra 225 kr.
Sermoneta Gloves, Sestriere di S. Marco 2400 A, tlf. +39 0412 7778 52, www.sermonetagloves.com
Her skal I spise middag:
Centrale restaurant lounge er Venedigs mest fashionable restaurant og har to indgange: en ud til vejen og en direkte ud til kanalen. Indretningen er hyggelig med mørke, rå murstensvægge og bløde sofaer, og når I har spist, kan I rykke videre til restaurantens cool lounge og nyde kølige drinks.
Hovedretter fra ca. 160 kr.
Centrale restaurant lounge, Piscina Frezzaria, San Marco 1659, tlf. +39 0412 9606 64, www.centrale-lounge.com

Her skal I sove:
Luksus:
Ca' Pisani Hotel er Venedigs første designerhotel, indrettet i safaristil med store brune træmøbler og zebratæpper på gulvet. Hotellet ligger ca. 10 minutters gang fra Venedigs centrale Markusplads.
Dobbeltværelse fra ca. 1.600 kr. pr. nat inkl. morgenmad.
Ca' Pisani Hotel, Dorsuduro 979 A, +39 0412 4014 11, www.capisanihotel.it

Budget:
Hotel Sant'Elena er indrettet i en simpel stil med lyse møbler og en lækker have, hvor I kan slappe af i en liggestol, når solen skinner. Hotellet ligger ca. 20 minutters gang fra Venedigs centrale Markusplads.
Dobbeltværelse fra ca. 1.000 kr. pr. nat inkl. morgenmad.
Hotel Sant' Elena, Calle Buccari 10, Sant' Elena, tlf. +39 0412 7178 11, www.hotelsantelena.com
Sådan kommer I til Venedig:
SAS flyver fra København til Venedig fra ca. 1.700 kr. tur/retur. Bestil på www.sas.dk