Tatianas tips til New York

Tatiana Pajkovic er sangerinde i Lovely Liar, model og bosat i New York. Få hendes tre toptips til byen

© costume.dk

Det er otte år siden, Tatiana Pajkovic flyttede til New York. Få hendes insidertips til byen her, lad dig inspirere af hendes playliste til sommeren - og husk at læse interviewet med den cool danske sangerinde i Costume 135, der er på gaden nu

Tre New York musts

Vinegar Hill House “Er NYC’s bedste restaurant. Jeg elsker sommeraftenerne i deres gårdhave, hvor druegrenene snor sig med de fine lyskæder. Fantastisk comfort food og farlige drinks.”
72 Hudson Avenue, Brooklyn, Vinegarhillhouse.com

Toby’s Estate Coffee “Ligger i Williamsburg og har nabolaets bedste solspot og megagod iskaffe.”
125 North 6th Street, Brooklyn, Tobysestate.com

Rockaway Beach “Yndlingsstranden, kun en time væk fra byens hurlumhej. Denne sommer bliver tilgengæld lidt noget andet, da Rockaway blev ødelagt under Sandy-stormen, men stranden står stadig - desværre uden den fine promenade, men jeg er megaklar på at støtte Rockaway, så det kan blive bygget op igen. Husk at købe kaffe, vand og mad fra de lokale boder, og nyd stranden, men altid ryd op efter dig selv.”

Sommersoundtrack

Lad Tatianas tre favoritsommernumre blive en del af din playliste på lune dage

Aventura - Obsession
“Klart det bedste sommernummer ever. Jeg har et uhyggeligt forhold til denne sang: Jeg var besat af den, da jeg lige var kommet til New York for otte år siden, og nu minder den mig om sol og glade dage i byen... og man kan danse til den.”

Chair Lift - Amanaemonesia “Så sejt nummer, så happy. Og videoen er jo mega fed.”

Francois Hardy - Le temps de L’amour “Hør den, og bliv afhængig.”