Rule number one på kontoret til den kreative sjæl må være, at der skal være masser af mulighed for opbevaring af diverse små dimser og dutter. Blyanter, tusser, saks - you name it. Her får du fire geniale produkter, som både er rummelige og flotte at kigge på.
Hvis din primære arbejdsplads er på hjemmekontoret, så kan det godt betale sig at investere lidt flere penge i møblerne. Og hvis du oveni købet er så heldig at bo i et hjem, hvor der er plads til at hive de helt store møbler ind, så skulle du prøve at tage et kig på disse fire produkter. Vi er eksempelvis helt vilde med det store skrivebord, som har har masser af opbevaring og er en sand fryd for øjet.
Det er ikke altid, man har mulighed for at dedikere et helt rum til hjemmekontor, og så er det smart at tænke i fleksible løsninger. Der findes efterhånden en del brands, som laver møbler med multifunktionelle funktioner – der oven i købet også pynter i indretningen.
Et godt tip til det fleksible kontor er også at finde møbler, som nemt kan rykkes rundt - som eksempelvis et skuffedarium med hjul, der nemt kan rykkes over til spisebordet, når man arbejder og fjernes igen, når der skal spises aftensmad.