
5 fejl, du begår, når du skal pakke
Du kender sikkert det evige problem, hvor du altid får pakket for meget med i kufferten. Her giver vi dig gode råd til, hvordan du bedst pakker til rejsen
AfEfterårsferien er lige om hjørnet, og dette betyder måske, at du siger farvel til kolde og regnfulde Danmark i en uges tid og begiver dig til en varm, græsk ø, på kulturrejse til Berlin eller på shoppingtur til London.
Hvis du er én af de heldige, der snart skal ud at rejse, skal du huske at pakke din kuffert rigtigt.
Her er fem fejl, som vi alle begår, når vi pakker.
1. Du pakker for meget
Vi ved godt, at det er svært – men forsøg at lade være med at overpakke din kuffert. Også selvom du ikke kan planlægge, hvilket tøj du skal have på hver eneste dag. Dine sko fylder utrolig meget, så pak kun ét par til hver anledning. På denne måde ender du ikke med at slæbe tre par stilletter med, som du måske alligevel ikke får brugt.
2. Du ruller dit tøj
Selvom du måske har hørt, at du skal rulle dit tøj, når du pakker kufferten, gør dette altså tøjet krøllet. Hvis du lægger dit tøj fint sammen og pakker det omhyggeligt, passer du bedre på dit tøj.
3. Du rejser ikke i lag-på-lag
Om enten du skal flyve eller på bilferie, så tag altid flere lag på – du ved aldrig, hvor koldt eller varmt der eksempelvis er i flyet. Derudover er efteråret perfekt til lag på lag outfit, og så sparer du plads i kufferten.