5 ting, der får dit hjem til at se mindre ud
Få mest muligt ud af dine kvadratmeter ved at styre uden om disse typiske faldgruber
AfSelv de mindste detaljer kan få din bolig til at syne meget mindre – også selvom du har masser af kvadratmeter at boltre dig på.
Her har vi samlet en håndfuld helt almindelige indretningsfejl, som du hurtigt kan rette op på, så du får mest muligt ud af dit hjem.

1. For store møbler
En stor seng, sofa eller klædeskab kan hurtigt komme til at dominere et helt rum og stjæle fokus. Det siger nok sig selv, men ved at gå efter mindre møbler, får du mere plads – og luft.

2. For mange ting
Nips er hyggeligt og tilføjer personlighed til hjemmet, men for mange småting kan hurtigt få dit hjem til at syne proppet og rodet.
En gylden regel er, at skille sig af med en ting, hver gang man erhverver sig en ny, så boligen ikke drukner i små pyntegenstande.

3. For meget mørkt interiør
Tunge træmøbler, mørke vægge og anden interiør i den mørke ende af farveskalaen vil få ethvert rum til at virke småt og huleagtigt. Sørg derfor for at mikse mørke, lyse og farverige elementer – og husk endelig at bruge spejle til at gøre dine rum større.

4. Dårligt lys
Igen: mørke får rum til at virke mindre. Hvis du bor i en mørk stuelejlighed eller en nordvendt bolig, så husk at fylde hjemmet med massevis af smukke lamper, som både sikrer rigeligt med lys og en stilfuld indretning.

5. Rod
Rod fylder og får dit hjem til at virke proppet og kaotisk. Investér i lukkede møbler med låger og skufferm som skærmer for rodet, og skil dig af med alt, du ikke har brug for.
